Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Bemærkninger og Iagttagelser paa en Reise fra Christiania til Bergen og tilbage i Sommeren 1821
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
over hinanden. Heldigviis har Stormen aldrig saadan-Magt, und-
tagen naar den kommer fra en vis Kant, hvorved man bedre er sat
i Stand til at blive bekjendt med dens Virkninger, og tage de nød-
vendige Forholdsregler al«).
Da jeg ønskede at see saa meget som muligt as Bergens Stift, mod-
tog jeg med Fornøielse Provst Herzbergs Forslag at følge med til Findaas.
Vi roede fra Ullensvang henved Klokken 3 om Eftermiddagen, toge s
vort Middagsmaaltid paa Gaarden Helland hos Hr. Sorenskriver
Korens Familie (han var selv fraværende), og fortsatte derpaa vor
Reise den følgende Nat. Fra Sør-Fjorden dreier man lidt norden for
Kinzervig mod Vest ind i Utnes-Fjord, og derpaa ved Utnes nær
Hesthammer imod Shdvest ind i Samlen-Fjord. Denne deles ved
. den lille Ø Qvamsø (som er bevoret med tyk Hassel-Skov) i Yttre
og Indre Samlen-Fjord. Lige over for denne O ligger paa det faste
Land et Næs, kaldet Hattestrut, bekjendt deraf, at Hardangerne i
gamle Dage, førend de selv stk Kirker, efter Sagnet skal have bragt
alle deres Lig derhen, og fat dem i en Hule, indtil de havde fam-
let faa mange, at de paa store Fartoier kunde bringe dem til Skudes-
næs eller Findaas Yd, som da allerede havde faaet Kirker og Kirke-
gaarde; og da de i denne Hule drak deres Jule-Øl, førend de reiste
afsted med Ligene, har den derover faaet det Navn, den endnu bærer,
nemlig Julestuen. Fra Yttre Samlen-Fjord kommer man ind i
His-Fjord, der adskilles fra Hardanger-Fjorden ved Varilds-
eller Varalds-Øen. Det Sund, som paa Øens vestlige Side for-
binder fornævnte 2de Fjorder, kaldes Bondefund. Paa den vestlige
lodrette Klippevæg af denne O sees en hvidgraa Figur, der har Lig-
hed med en kjæmpemæssig Hestz en Vig under denne Hest kaldes der-
for Hestvig en. Ved Middagstider den 10de Juli roede vi paa den
bi·) Foruden andre historiske og antiqvarifke Mærkværdigheder, indeholder den
ofte omtalte Bestridelse over Hardanger, som den lærde Forfatter desværre
døde fra ufuldendt, 4 gamle Pergamentsbreve (det ældste fra Kong Hakon
Hakonsens eller den Gamles Tid) og en Gildeskraa for Sanct Olafs
Gildet i Hardanger.’ Udgiveren Prof. Strøm har i sin Ekers Bestridelse
S. 285—87 leveret nogle Anmærkninger til bemeldte Vestrivelse·
") Formodentlig til Kirken paa Mostur-Oen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
