Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Bemærkninger og Iagttagelser paa en Reise fra Christiania til Bergen og tilbage i Sommeren 1821
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
en Time bleven jagede af en Svenst Kaper.» Denne søgte at afstaere
os Passagen, men havde dog ei rigtig Mod til at angribe os, i det
han saae vor stærke Besætning, der maaskee kunde være ham overlegen.
Imidlertid bleve vi utaalmodige over dette lange Følgestab, og Skip-
peren gav Ordre til at tage Finkenætterne ned og lægge Aarene ud-
For at give Mandskabet Kraft, lod jeg en medbragt Brændeviins-Bim-
pel gaae rundt, og efterat de havde faaet denne Hjertestyrkning, lagde
de Aarene ud, 8 eller 10 paa hver Side og raabte: ,«,Hurra! Hnrra!
Gutter, drag paa«. Og nu begyndte vor Forfølger lidt efter lidt at
sakke af, hvorpaa vort Mandskab sagde ham far vel! paa en temmelig
hoverende, men mindre hoflig Maade.
Den 16de stillede Vinden af, og vi maatte lavere langs Jyllands
Nord-Vestkyst, saasom den øvrige farligste Deel af Overreisen, hvor vi
kunde vente at træffe flere og mægtigere Krhdsere, maatte tilbagelæg-
ges med gunstig Vind og om Natten. Kl. 5 om Eftermiddagen blæste
en rask Vind op af Nordvest, hvorpaa vi efter holdt Skibsraadi
Guds Navn begave os paa Veien. Kl. 8 om Morgenen den 17de
saae vi allerede det høie Land af Norge, og jeg sagde til Skipperen,
at denne Reise var gaaet langt heldigere, end jeg havde ventet. Han
svarede: »vi ere endnu i 7 Miles Afstand, og Enden er ikke endda-A
Efter en Times Forløb opdagede en af Matroferne en Seiler iNord-
vest. En god Haandkikkert, som jeg for dette Tilfælde havde med-
bragt, blev rettet mod. Skibet, og Matrosen erklærede det for en Fre-
gat. En af Folkene foreslog, at vi skulde stryge Seilene, saa kunde
han maaskee ikke see os; men Skipperen indvendte, at han laa høiere
og havde gode Kikkerter, saa han upaatvivlelig længe havde seet os;
vi maatte ligesaagodt fortsætte vor Cours. Der ventileredes nu om
det var en Engelskmand eller en Svenskz i første Tilfælde meente man
der var mindre at frygte; han vilde nok lade os løbe. Noget senere
opdagedes to Brigger længere vester ud langs Khsten, hvilke ogsaa gik
oster over. Fregatten gik roligt langs Kyster og maatte nødvendigt
overskære vor Conrsz men saalænge han ikke satte flere Seil til, tro-
ede Mandsiabet, at han ikke brød sig om os. Efter nogle Timers
Forløb raabte en af Mandskabet: »nu heiser han Læseilene op, nu bli-
ver det Alvor-A Vi fortsatte imidlertid vor Cours uforandretz men
58
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
