Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Bemærkninger og Iagttagelser paa en Reise fra Christiania til Bergen og tilbage i Sommeren 1821
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
.til (imod sNordvestJ er Byfjorden bedækket ved Askoen, hvorpaa det
høie Bjerg Askelands-Fjeldet ligger. Paa Fjordens vestre Side
ligge de 3 høie Bjerge Lyderhorn, Damsgaards-Fjeld og
Lovstakkenz paa den østre Side Uldrikken eller Olrikken, Fløi-
fjeldeth og Blaamanden.
Naar man kommer ind fra det vestre Jndløb søndenfor Asker,
viser sig først i Sandvigen en Rad bordklædte, hvidmalede Patho-
er M«), hvilke jeg først tog for at være Staden selv. Først naar
man har passeret Nordnæs, kommer hele Staden tilsyne. Jeg maa
tilstaae, at det første Syn af den overraskede mig. Næsten alle Huse
ere hvidmalede, og glindse af den stærke Oliefarve, hvormed de for-
medelst den hyppige Regn aarlig maae overstryges.- Fem betydelige
Kirker M) hæve deres Spiir høit over de øvrige Vaaningshuse. Vaa-
gen vrimler af Skibez man seer her en Skov af Master, der i det
Smaa minder om Themsen. J hver Fjeldkloft, man ror forbi, op-
dager man et smagfuldtLandhuus, omgivet af skjønne og frodige Løv-
træer, Anlæg som Kunst og Rigdom have kappets om at forskjønne,
og hvormed saare faa eller ingen af Christiania-3 Lyststeder taale at
sammenlignes. Man stiger i Land og forundres over Folkevrimmelen,
der især paa Torvedagene her er ligesaa stor, som i Kjøbenhavn og
Stockholm. Ligesom Øiet med Behag hviler paa et sundt og livligt
Ansigt og en kraftig Figur, saaledes føler man sig ogsaa opmuntret i
en Stad, hvor alt vidner om Kraft, Rigdom og Rørelse. Man
vandrer op ad de jævne, skjønt ei alt for jævnt brolagte, Gaderz de
forskjellige Dragter og Tungemaal gjøre her paa den Fremmede et
ganske behageligt Indtryk. Ved Siden af unge Mandfolk, klædte
efter nyeste Parisiske eller Londonske Mode, seer man Vossekoneri
deres svovelgule Skindvamper med et Skout paa Hovedet, der ved
st) Saa kaldet as en stor Fløi, der til de Soefarendes Nytte er opsat paa
samme, og som over hele Staden kan sees.
M) Hvormeget var det ikke at ønske, at de her-slige graae Pakboder, som ved
Judseilingen i Christiania-Fjorden aldeles skjule den smukke Omegn og
Staden selv, og saameget vanzire Rigets Hovedstad, havde saa pynteligt
et Udseende
«·") Af disse var dog paa den ene, Ny- Kirken kaldet, Spiret afbrændt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
