Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Reise til Jekatharinenburg. — Gjestfrihed i Malmisch. — Wotiäker. — Livegne solgte fra et Gods i Tula til Fabriken Nischni-Tagilsk i Ural. — Forhindret Grusomhed mod en Qvinde i Dubrowa. — Perm. — Hurtig Kjørsel i Rusland. — Russiskt Dampbad. — Den magnetiske Intensitets Tilvæxt ved Nærmelsen til den Sibiriske Magnetpol. — Transport af Forviiste. — Festlighed ved Indtog i Asien. — Ankomst til Jekatharinenburg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
o 140«
hos Postmesteren, men sik ei Lov at betale den. Postmesteren drog os
ind, og viste os en net liden Mineralsamling af Sibiriske Mineralier ·
og et levende Pindsviin, og vi erkjendte i ham en meget ivrig og tem-
melig kyndig Naturhistoriker. Forstmesteren Zimmermann bad os saa-
længe og saa hofligt om at træde ind til ham og drikke en Flaske
Viin, at vi endelig gave efter. Da vi yttrede, at vort Costume ei
var anstændigt for at træde frem for hans Kone, svarede han, at han
desværre ei kunde fremstille os for hendez thi for otte Dage siden
var hun efter svære Lidelser bleven forlost med hendes første Barn,
en stor Dreng, men som under den haarde Fødsel var død. Jeg
sagde ham, at jeg selv havde havt samme Skjæbne med det første
Barn,» men at vi nu omsider havde overvundet Sorgen, da vi senere
vare blevne velsignede med sex, som levede. Han opvartede os med
to velsmagende Retter og to Slags Viin, hvoraf især den ene (Lynell)
var udmærket god. Han bad, at naar vi vendte tilbage, maatte vi
endelig tage directe ind til ham. Postmesteren, som var fulgt med,
og tog Deel i Maaltidet, understøttede hans Bon. Atter en Prøve
af den Sibiriske Gjestfrihed.
Den 22de August kom vi ud af Tatarernes District, og vare
atter blandt Russerz men kom snart ind blandt en ny Race, som kal-
des Wotiaker, der høre til den Tfchudifke eller Finnske Stamme,
ligesom Tscheremisserne og Tschuwascherne. De ere af en stille be-
skeden Charakteer-, ere flittige Landbrugere, drive dertil ogsaa Iagt,
Biavl og forfærdige alle Slags Trævarer. Deres Fruentimmer spinde
og væve. De holde sig afsondrede fra Russerne og forstaae derfor
næsten intet af deres Sprog. Den største Halvdeel af dette Folk har
antaget Christendommenz de øvrige ere ligesaa ivrige men fromme
Hedninger. Den høieste Gud kalde de Jnmar eller Jlmar, og sætte
hans Opholdssted i Solen ; iblandt de onde Væsener staaer Schaitan
øverst, som boer i Vandet. Manden kjøber sin Kone af Forældrene.
De hedenske kunne have flere, dog have kun faa to eller flere.
Den foregaaende Aften havde vi stødt paa en heel Karavane af
omtrent 100 Vogne med Mænd, Qvinder og Børn, som havde leiret
sig ved Siden af Landeveien og tændt Jld op. Hver Familie havde
sin Vogn og sin Ild. Smaaunger krøbe omkring Jlden og halv og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
