Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Reise mod Nord langs Østsiden af Ural. — Professor Kupffer. — Solomirskys Selvskildring. — Byfogden Nitschajeff med Kone. — Bal i Klubben. — Afreise i Følge med Kupffer, Solomirsky og Apotheker Claus. — Sawodden (Fabrikken) Newiansk. — Peter den Stores Kareth. — Elegant Beværtning med Tokayer. — Nischni-Tagilsk. — Kuschwa. — Blagodat. — Moguler. — Stepan Tschumpin. — Nischni-Turinsk. — Werchoturie. — Bogoslowskie. — Bal hos Directeuren Begger. — Turinski-Rudniki. — Solomirsky som Physiognomist. — Kuschwa. — Bal hos Directeuren Iwanoff. — Bal hos Wolkoff. — Russisk Nationaldands. — Elegant Beværtning i Newiansk. — Chemikeren Gwetzow, Livegen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
et sorstandigt Ansigt. sHan var gift med en Pariserinde og havde i
Sinde om et Par Aar at udføre en stor videnskabelig Reise igjennem
Sibirien, paa hvilken hans Kone Vilde ledsage ham. Han førte os
til en Dr. Med. Wulfs, hvor han logerede. Her traf vi et meget be-
hageligt Selstabz en Apother Claus fra Kazsry som var Botaniker,
en godmodig, vittig og jovialst Mand, og et Par andre dannede
Mænd. Den som meest tiltrak sig min Opmærksomhed, var en ung
Russist Adelsmand Solomirskyz han havde et aandrigt Ansigt, god-
modige udtryksfulde Øine, en høi let Figur, et fiint og noget impo-
nerende Væsen, var aaben og naturlig, saa det rorte mig at høre,
hvorledes en Mand paa 27 Aar kunde med saadan Lethed skildre sit
hemmeligste Indre, naar han traf Nogen, som kunde stemme med ham.
Han var romantisk og ridderligt stemt mod det smukke Kjøn, havde et
godt Hoved med en overveiende Phantasie, som heldede mere til Poesie
end til Videnskab. Han var noget bleg, som et Menneske, hvis Sjel
har gjennemgaaet en Kamp; dette havde givet hans Blik og Ansigt
et folelsesfuldt og smeltet Udtryk. Naar han kom ind i en Stue, be-
mærkede man ham strax; dandsede han, faa fulgte man ham med Øi-
nene. Han dyrkede med Enthusiasme Physiognomiken, og gjennem-
stuede derfor med en Slags Begjærlighed ethvert nyt Ansigt. Han
talte med Færdighed Fransk, skrev det mindre correct, men talte Tydsk
med Besværlighed, gjorde sig imidlertid den Møie at tale dette Sprog,
for at lette os Conversationen Da denne Mand tiltrak sig faa stærkt
min Interesse, vil jeg her omtrent med hans egne oonskessions stildre
hans Historie. Han var en naturlig Søn af en Grev Tatistschew,
den Gang Russifk Minister i Wien, et af Ruslands meest udmærkede
Genierz hans Moder var en adelig Dame, som-efter Sigende levede
i Petersburg. I Alderen 6«2 Aar blev han udstodt i Verden som en
aldeles Fremmed, der Ingen tilhørte, og levede saaledes i en liden
By i Sibirien i en kummerlig Forfatning og i en ubehagelig Afhæn-
gighed af uelskværdige Folk. Fra disse flygtede han, blot for at komme
i Frihed, og kom et andet Sted hen, hvor han- selv maatte hugge sit
Brænde og bære det hjem. Endelig blev han sat som Cadet i Cadet-
stolen og blev Ofsicier. Kort efter forelskede han sigi en Cousine,
som viste hans Kjerlighed tilbage, sagde-, at den ei havde noget at
" jo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
