Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Reise mod Nord langs Østsiden af Ural. — Professor Kupffer. — Solomirskys Selvskildring. — Byfogden Nitschajeff med Kone. — Bal i Klubben. — Afreise i Følge med Kupffer, Solomirsky og Apotheker Claus. — Sawodden (Fabrikken) Newiansk. — Peter den Stores Kareth. — Elegant Beværtning med Tokayer. — Nischni-Tagilsk. — Kuschwa. — Blagodat. — Moguler. — Stepan Tschumpin. — Nischni-Turinsk. — Werchoturie. — Bogoslowskie. — Bal hos Directeuren Begger. — Turinski-Rudniki. — Solomirsky som Physiognomist. — Kuschwa. — Bal hos Directeuren Iwanoff. — Bal hos Wolkoff. — Russisk Nationaldands. — Elegant Beværtning i Newiansk. — Chemikeren Gwetzow, Livegen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
han tvivlsom. Et meget vakkert ungt Drengeansigt med et Par smukke
uskyldige Øine, tildrog sig vor Opmærksomhedz Drengen var sat her-
hen for et ubetydeligt Tyverie. Det er bedrøveligt, at alle Strassan-
ger, uden Hensyn til Forbrydelsens Størrelse og Beskaffenhed, slaaes i
Hartkorn med simple Bradjager, Røvere og Mordere. En Bradjaga
betyder en Landstryger eller Løsgænger, og saaledes kaldes Enhver,
som træffes uden Pas, og ei vil opgive sin Herres Navn. Thi et-
hvert Menneske i Rusland eies af En eller Anden, hvis han ikke er
Adelsmand, eller Embedsmand eller har et Fribrev fra sin forrige
Eier. Naar en Livegen har en haard Herre, løber han undertiden
bort, og naar han antræffes, og man spørger ham, hvorfra han er og
hvem hans Herre er, svarer han »jeg erindrer det ikke«. Man sen-
der ham da uden videre Omstændigheder til Bjergværkerne i Sibirien.
Muligen skjuler sig under Bradjagen en Forbryderz muligen er han
ogsaa (og det er vel Tilfældet med Mange) en mishandlet Stakkel,
som foretrækker Arbeidet i Bjergværkerne for sin Herres Tyranni.
Tirsdagen den 16de vendte vi tilbage mod Syd, ankom om Af-
tenen til Werchoturie, reiste videre, efterat have erholdt et Middags-
maaltid hos Dommeren Protopoff,s hele Natten for at naae Nisrh-ni-
Turinsk, hvor vi ankom næste Middag. J Rusland, hvor Afstan-
dene ere saa store, reise Russerne Dag og Nat. De rede sig en
Seng i Vognen, og sove i samme hele Natten og undertiden en Deel
af Dagen. Paa denne Maade kunne de reise saa hurtigt, at de til- ,
bagelægge 200 til 240 Verster i Døgnet (20 til 24 Norske eller 30
til 36 Geographiske Mile). Dette kan en Russer gjøre, og vore
Venner Solomirsky og Kupsfer havde et udmærket Talent til at sove
i Vognen, den sidste endog i de ubeqvemmeste Stillinger paa en haard
Træbænk, med Haanden under Kinden, hvilket han kaldte: ,,aus freier
Faust zu schlafen«. Men endog Due, der havde det for en Søemand
nødvendige Talent, at kunne sove til hvad Tid og under hvilke Om-
stændigheder det skulde være, kunde ei sove i vor ubeqvemme Vogn.
Mig havde Kupfser indrømmet sin Plads i sin Vogn, der var endnu
commodere end Solomirskys, da man kunde ligge udstrakt i denz men
jeg sov kun ganske lidt.
Onsdagen den 17de om Aftenen Kl. 10 ankom vi igjen til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
