Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Et Russiskt Bryllup. — Forskjellige Acter ved Frierie og Forlovelse. — En voxen Jødindes Daab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
samme Udseende og spilles paa samme Maade, som vore Dønders
Langeleek," og kan kjøbes i Boderne for 50 Kopeker eller 15 til 20
Skilling af vore Penge. Dette er fjerde Act ogtkaldes Devjtselp
njk eller Jomfrue-Aftenen (de Thdskes Polterabend), paa hvilken Ung-
møen tager Afsteed med sine Laugssæller, for at træde ind under Æg-
testabs-Aaget. Paa denne Aften bliver Pigens Haarfletning ndkjæm-
met over Ryggen, og bliver ei igjen flettet førend efter Brylluppet,
og siden bestandig bedækket med en Hue, eller maaskee endog afskaaret.
Strax efter denne kommer det egentlige Bryllup eller svadba, som
er femte eller sidste Act af dette Skuespil, der efter Omstændig-
hederne enten bliver til et Lyst- eller til et Sørgespil.
For at gjøre denne Act ret forstaaelig, maa jeg anføre noget om
Russernes Billeddvrkelse. J enhver Stue af en Russers Huus maa
sindes et Obrasth eller Helgenbilled. Det opstilles gjerne i et Hjørne
lige for Jndgangsdoren i noget mere end en Mands Høide Det
første Russeren gjor, naar han er opstaaet, er at vaste Hænder og
Ansigt, og derpaa bukkende korse sig tre Gange for dette 0bkas. Den
første Gang om Dagen han kommer ind i en anden Stue, enten i sit
eget eller i et fremmed Huus, gjentages den samme Ceremomie for
0bkasen. For dette er tilende, lukker han ei sin Mund op; og det
kan ei nytte at tale til ham, thi han hverken hører eller seer, førend
dette er fuldbragt. Protestantiske Familier maae ogsaa have et saa-
man fristes til at troe, at Russerne have erholdt Instrumentet og dets
Navn fra Norge. Da et Bal ogsaa paa Russisk beder Berli, kunde det
betyde et Instrument, hvorpaa spilles til Dands. Da Russerne i deres
oprindelige Sprog ingen Ord have for Alt, hvad der hører tilKunst eller
Videnskab, saa have de laant saadanne Ord af deres nærmeste Naboer
Norste, Svenske og Tydske. Saaledes kaldes en Læge Leien-3 Svensk
Lskarez en ·Hovedvagt Gnupwacb, Tydsk Hauptwache; en Dandse-
mcslet Tanzmeisiekz et Værtshuus Tredieer (et Ttakletsted); ett
Stol stol, Tydsk Stnhl. Mange saadanne Ord ere ogsaa laante af det
Græsse, og iblandt de høiere Stænder endeel Franske Ord, som ere tem-
pede efter den Russiske Tunge. De fleste Tydske Ord ere udentvivl ind-
bragte ved de Reformer, som Peter den Store indførte efter Tydsk Men-
ster og laante fra Tydskerne« især i Militair- og Bergvcesenet·
’) Lceses 0—bs·as med Tonen paa 0.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
