Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Afreise fra Tobolsk. — Ivan Schlau. — Besværlig Kjørsel i en Sibirisk Vinter. — Byrdefulde Æresbeviisninger i Kolyvan. — Sibiriske Bønders Haardførhed og Godmodighed. — Et Par ulykkelige Tilfælde. — Ophold i Tomsk. — Dues Reise til Narym. — Skildring af en Sibirisk Kjøbmands Huusholdning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
har Brug for, hvilket er en stor Lettelse. Naar nu Kulden er imellem
27 og 30 Grader, saa have, efter vore Ideer, de tre stakkels Mænd,
som holde Bagt, en haard Nat; men de synes ei at tage sig det syn-
derligt nær. Er Kulden for stræng, tænde de et Baal af Birkeveed
paa Sneen ude paa Gaden, lægge sig paa Maven paa Sneen med
Hovedet mod Ilden, og man hører dem om Natten gaae og smaasnakke
og trippe omkring Ilden, saa Sneen piber og synger under deres
Støvler. Thi der høres en egen pibende, knittrende Lyd, naar man
træder paa Sneen i 30 Graders Kulde,. langt stærkere end vi ere
vante til ved 10 til 12 Grader. For saadan en Nat faae de ikke en-
gang Drikkepengez faae de en Stoof (V2 PotJ Brændeviin, saa ere de
meget fornøiede. — Overalt er den Jernhelbred, den Sibiriste Bonde
besidder, beundringsværdig Uden paa Skjorten og de tynde Lærreds·-
burer have de en Lammeskinds Pelts, paa hvilken Ulden vender indad
mod Kroppen. J denne Dragt trodsede 30 til 35 Graders Kulde.
Jnde i deres Stuer er en Hede som i en Bagerovnz fra denne gaae
de ud i den stærkeste Kulde og igjen ind, uden at føle nogen Meen
deraf. Fruentimmerne gaae om Vinteren inde i Stuen ligesom om
Sommeren i den bare Overdeel med et eneste tyndt Lærreds Skjort
og bare Been. Gaae de ud i længere Tid, trætte de en Skindkofte
paa sig og tage Skoe paaz for en kort Gang gaae de ud paa Sneen
med .ba·re Fødder og i samme Dragt som i Stuen. Paa Veien til
Kolyvan kom vi en Aften til et net og reenligt Bondehuus, hvor al-
ting vidnede om Velstand. Et stort Sengested var omgivet af rene
hvide Gardiner, som hængte paa tynde Træstave, der vare befæstede
under Loftet. Da det ei var ret varmt i Stuen, gik Konen ud og
hentede en Fange Veed for at lægge i Ovnen. Hun havde en høi
Junonifk Figur, med et vakkert, mildt barnligt Ansigt, og saae ud til
at være en Snees Aar gammel. Chemisen, som jeg i Begyndelsen
syntes var hendes eneste Bedækning, gik som sædvanligt høit op om
Halsen (ligesom den Jødindes, vi saae døbesi Tobolsk), og havde lange
Ermer, som rak til Haandledet. Jeg bemærkede dog siden, at omkring
Midjen var befæstet et hvidt Skjort med temmelig bred Linningz det
havde en stor Bidde, men var syet til Linningen med tætte sine Nyn-
ker, saa at det faldt langt fra Legemet, naar hun bukkede sig forover.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
