Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Afreise fra Tobolsk. — Ivan Schlau. — Besværlig Kjørsel i en Sibirisk Vinter. — Byrdefulde Æresbeviisninger i Kolyvan. — Sibiriske Bønders Haardførhed og Godmodighed. — Et Par ulykkelige Tilfælde. — Ophold i Tomsk. — Dues Reise til Narym. — Skildring af en Sibirisk Kjøbmands Huusholdning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
besz og fra dette Øieblik blev det ham paalagt, at han maatte bære
Themaskinen ind i et Vaskevandsfad, for at en saadan Uorden ei oftere
skulde skee. Han fortalte, at hun daglig spiste i Kjøkkenet med sine
Folk, og ker ofte op paa Bagerovnen, hvor hun laae og talte med
Tyendet. J stærk Modsætning til denne Simpelhed var hendes Dag-
ligstue og en stor Sal med Mahogni Mobler og to store prægtige
Speile af eet Glas, som rak fra Lostet til noget over en Alen fra
Gulvet, til 190 Rubler Parret. Helgenbillederne vare besatte med
slebne Stene. Hun kom hver Dag flere Gange ind i min Stue, for
at see til Ovnen, bragte mig undertiden en Tallerken med Vaslerz
engang 11 ther, som hun havde kjobt for mig for 1 Rubel 30 Ko-
peker (omtrent 40 Skilling Norsk). Ved saadanne Leiligheder for-
søgte jeg at tale med hende og takke hende, og efter forskjellige mis-
lykkede Forsøg, forstod vi omsider hinanden. Ogsaa Nielsen, der
gjorde Tjeneste som Kok, og i den Anledning havde mere med hende
at bestille, bragte det, formodentlig mere ved Gebærder end ved Tale,
til at blive forstaaet, omendstjont han forstod langt mindre af Sproget
end jeg. Men anserne have, som Franskmændene, det Talent, at
forstaae en halquædet Vise; hertil hjælper ogsaa deres Godmodighed.
Da hun engang kom. ind i min Stue, viste jeg hende første Deel af
Jvanhoe, og spurgte, om hun ei vilde læse denz det var en morsom
Bog. Hun stod den fra sig og sagde, at hun ei forstod sig paa saa-
dant. Jeg viste hende Titelbladet, og sagde, at Bogen var paa Rus-
siskz men det formaaede hende ikke til at tage imod den, hvilket op-
vakte den Formodning hos mig, at hun ei kunde læse. Imidlertid
havde hun en Søn Fictits og e·n Datter Elisavetta, imellem 8 og 10
Aar, som hun viste mig beskæftigede sig med saadanne lærde Sysler,
nemlig at skrive og regne, hvilket hun beklagede selv ikke at have lært.
Sønnen havde en Tavle bestaaende af matslebent Glas. Under denne
lagdes den smukke lithographerede Forskrift, og han optrak de store
gjennemskinnende Bogstaver paa den rue Glasplade med en Griffel.
Kjøbmandsstandens Liv her er den besynderligste Sammensætning af
Pragt og Simpelhed. Noget Sundt, Karskt og Stærkt stikker over-
alt frem.
Men uagtet Stepanida var ukvndig i boglige Kunster, var hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
