Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Sibirisk Kulde. — Qviksølvet fryser. — Nischni-Udinsk. — Nielsen overkjørt. — En Hest sønderrevet. — Johan Schlau faaer Afsked. — Ankomst til Irkutzk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221
staaet meget Ondt, da E. havde kjørt Dag og Nat og ladet G. ligge
i en aaben Slæde i den frygtelige Kulde.
Det er en lykkelig Omstændighed ved den Sibiriske Vinter, at
naar Kulden bliver saa stærk, er der aldeles Vindstille, saa at vi med
et aabent Lys kunde gaae udenfor Huset, for at iagttage vore Ther-
mometre, uden at Flammen havde den ringeste Bevægelse. Hvis det
ikke forholdt sig saa, vilde intet Menneske eller Dyr kunne beholde
Livet i længere Tid under aaben Himmel. Ved Vinterens Begyndelse
sagde jeg engang for Spøg, at naar Kulden oversteeg 20 Grader,
vilde jeg standse og oppebie en mildere Aarstid. Men jeg mærkede
snart, at dette ei lod sig gjøre, og ei heller var nødvendigt. Jeg ob-
ferverede een Gang en Times Tid under aaben Himmel i 2872 Grads
Kulde uden anden Uleilighed, end en stærk Svien i Fingrene, som blot
vare bedækkede med tynde Handsker. En stor Ubehagelighed var imid-
lertid følgende: Kraven afRensdyrspeltsen blev trukken op, og med et
Skjærf bundet tæt til Halsen, og en dobbelt Rensdyrhue med en Klap
bag til bedækkede Hovedet og Ørene, saa at alene Øine, Næse og
tildeels Mund vare udsatte for Luften. Den Damp, som følger med
Aandedrættet, ansatte sig, i Form af sine Jiskrystaller, paa de Dele af
Peltskraven og Huen, som omgav Ansigtet, og ved den ringeste Be-
vægelse af Hovedet berørte disse Kinderne, og frembragte en bræn-
dende Tørhed i Huden. At gaae nogle tusinde Skridt i saadan Kulde
var næsten umuligtz thi gik man langsomt, leed man afKulden, vilde
man gaae hurtigt, iført de tunge Peltse og Reisestovler, saa blev Aan-
dedrættet hurtigere, og man havde en ængstelig Fornemmelse i Lun-
gerne. Af Hestenes Næsebor faae jeg ofte under saadanne Omstæn-
digheder Blodet flyde, men naar jeg gjorde Postbønderne opmærksom "
derpaa, og bad dem kjøre langsommere, svarede de: »det skader ikke-A
Den 1ste Februar ved Middagstider kom vi til den lille Stad-
Nischni-Udinsk, hvor Civil-Gouverneuren Zeidler var ankommet
paa en Reise til Petersburg, til hvem jeg havde Brev fra Baron
(senere Admiral) Wrangel i Petersburg, tilligemed en Egeqvist, som
W. selv havde brækket af det Egetræ, der stod ved Napoleons Grav
paa Øen St. Helena. Et Blad af denne Qvist rev jeg af og har
bevaret til Minde om den store Keiser. Men en ulykkelig Begivenhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
