Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Generalgouverneur Lavinsky. — Den blinde Reisebeskriver Hollman. — Oberst Muravieff. — Anledning til Opstanden i Petersburg i 1825. — Tre forviste Adelsmænd. — Oberstinde Børresen. — Religiøse Ceremonier ved den Russiske Paaskefest. — Carneval
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
239
det havde fattet Tanken om at udføre nogen oprørsk Plan, og at han
saaledes stolede paa sin fuldkomne Uskyldighed. Imidlertid kom en
Morgen tidlig Kl. 7 en Feldtjæger fra Petersburg, kastede ham i sin
Kibitke for at føre ham til Hovedstaden, uden at give ham Tilladelse
til at tage Afsked fra sin Kone. J Petersburgs Fæstning blev han
indsat i et Fangetaarn, hvor kuns et sparsomt Lys faldt ind igjennem
en liden Laage i mere end en Mands Høide paa Muren, og hvor
han sad i 8 Maaneder. Hans beængstede Kone, som ei vidste, hvor
han var bleven af, ahnede hans Skjæbne, og reiste øieblikkeligt til Pe-
tersburg, hvor hun sik den sørgelige Vished om den fælles Ulykke.
De sik Tilladelse til at correspondere med hinanden, men begges Breve
bleve sendte til Kommandanteu, for først at gjennemlæses. Frue M.
viste mig et Par af hans Breve fra Fængflet, hvoraf jeg saae, at han
var fuldkommen forberedet paa at døe, og opmuntrede hende til at
bære den haarde Skjæbne saa fattet som muligt. Paa en aftalt Time
hver Formiddag gik hun udenfor Taarnet under den Luge, hvorigjen-
nem han sik et sparsomt Maal af Dagens Lys z og de havde kun den
Trøst, at de, uden at kunne see eller høre hinanden, dog vare hinan-
den saa nær. Oprørernes Papirer bleve gjennemsogte, og deriblandt
fandtes til M.’s Lykke hans Brev til Samfundet, hvori han erklærede
Projectet for uudførligt og utidigt og raadede Medlemmerne til at
adskilles. Keiseren erklærede selv, at »det gjorde ham ondt, at han
ei kunde redde hamz M. havde sørget for ham bedre, end han selv
.kunde gjortz men et Exempel maatte statueres«. Man bebreidede
ham, at da han senere engang havde været i et blandet Selskab, hvor
uheldigviis en ung Mand af Samfundet var nærværende, og yttrede
nogle ubesindige Ord, havde M. ei strax angivet dette. Endelig faldt
hans Domz han blev forviist til Viluifk. Frue M. skildrede mig,
hvilket Indtryk det gjorde paa hende, da Fængselsdøren første Gang
aabnedes for hende, og hun, ved at træde ind i det skumle Fangehul,
sik Øie paa den unge, forhen kraftige, blomstrende, fyrige Mand, der
nu stod for hende med bleggult, slapt, indfaldet Ansigt, langt Skjæg
og i elendig Klædning, og med et mat Blik strækkede Armene mod
hendez hvor vanskeligt det var, at skjule sin Rædsel over hans Ud-
seende, for ei at nedslaae ham. Naar en Russer bliver sorviist til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
