Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Reise til Jeniseisk paa Floderne Angara og Werchne-Tunguska paa Barken Dóbroje Namérenïe. — Afsked fra Lavinsky og Muravieffs Familie. — Blinde Passagerer paa Barken. — Jøden Schmerka. — Gustavs Charakteristik. — Nedfart over Fossene Pochmelie, Pianoi, Buyk og Padun. — Assessor Komlevsky i Keschemy. — Deputation med Foræringer fra Bønderne i Tschadobetz. — Strænge Jødiske Afholdenheds-Regler. — Gustavs Forelæsninger af Walter Scots Ivanhoe. — Ankomst til Jeniseisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269
af Pelsvarer. Kl. 972«· gik vi forbi Landsbyen Bogutschansk, som havde
en smuk hvid Steenkirke.
Den 16de Juni havde vi roet hele Natten, og da jeg efter en
god Søvn kom op Kl. 7, fortalte Gustav, at vor Simeon havde med
Forskrækkelse beklaget sig over, at nu kan han ei mere skjære Brød-
med Bøndernes (Mandskabets) Knivz ,,denn jetz·t erschlagen die Buren
die Laiiße auf das Messer!« (thi nu dræbe Bonderne Luus paa Kni-
ven). Jøderne ere overmaade nøieseende med deres Redskaber. Han
havde en Kniv til Brod, en anden til Ost, en tredie til urenere Ting,
som ei ere spiselige. De maae kun koge i Leerkar, og man maa ei
optage noget deraf med Kniv eller Gassel, eller noget Slags Metal.
En Dag beklagede han sig for mig over, at ,,de dumme Kosakker havde
taget hans Leerskaal og kogt Æg i den, og derpaa optaget Æggene
med en Tinskee, hvorved Skaalen er bleven tka (ureen) saa han
maatte kaste den i Floden«. Jeg spurgte ham, hvorledes de vel ellers
stulde faa Æggen ud? —— ,,Jh! de kunde tage dem med Hænderne«.
— Men det kogsde Vand er ikke behageligt, endog for en K·osak-
Næve. ———— ,,De kunde hælde Vandet af, og derpaa rulle Æggene ud«.
Gustav havde kjøbt en ny Leerskaal, hvori han kogte Æg til mig;
S. bad om Tilladelse, at koge Æg i den bagefter; han stod da hele
Tiden over G. for at paasee, at Skaalen ei blevvanhelliget for ham.
Jeg bød ham i Begyndelsen af Reisen The, naar jeg selv havde druk-
ket, men han gjorde mange Undskyldninger, og bad endelig ydmyg om ·
han maatte skjænke i sin egen Kop. Da jeg oftere bemærkede hans
Forlegenhed, naar jeg bød ham et eller andet, og at han stred imel-
lem Hoflighed og Hunger paa den ene Side,· og sine Religionsbe-
greber paa den anden, saa ophorte jeg dermed. Om et Glas Øl og
et Glas Rum bad han dog en sjelden Gang, naar hans Mave var
alt formeget i Uorden. Jeg frygtede tilsidst, at han skulde sulte ihjel
for os, da alt var »tret’« og ingenting »kosohek« (xeent). Han sagde
engang til Gustav: ,,Der Hrr. Professor sogt, ich werde verhun-
gern, und frogt mich, ob ich nit essen willz ach woss soll ein Jude
wohl essen?« (Hr. Professoren siger, jeg vil dø af Hunger, og spør-
ger mig, om jeg ikke vil spise; ak! hvad skal vel en Jøde spise?)
Gustav havde i en Uges Tid opmuntret hele Skibsmandskabet ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
