Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Mit Skudsmaal af Schmerka. — Den forviste Capitain Puschin. — Kosakkerne afskediges. — Besøg af tvende Nonner. — Afskedsgilde hos Byfogden. — Den 90aarige Major. — Levemaaden ombord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
273
sin Kone og sine Børn friske i sit Fædreland). J den Uge jeg op-
holdt mig i Jesniseisk for at gjøre Forberedelser til min Reise paa Je-
nisei til Turuchansk under Polarcirkelen, udføre de videnskabelige Iagt-
tagelser og skrive en Mængde Breve til Øst og Vest, kom han flere
Gange og bragte mig, snart et Stykke udmærket Faarekjød, snart friskt
Smor til min lille Huusholdning ; kort, han søgte paa alle mulige
Maader at udtrykke sin Taknemmelighedz og da han paa sin Viis var
en lærd Mand, saa var han det eneste Menneske paa Barken, som jeg
med Fornøielse kunde tale med. Hans lille Kone besøgte jeg siden i
Krasnojarsk, og gav hende 5 Ruber til Hjælp til hendes Mand kom
tilbage. Hun talede et endnu slettere Tydsk end S. Hendes Breve
til Manden vare skrevnemed Arabiske Bogstaverz men i hvilket Sprog
de vare affattede, veed jeg ikke. Af den derværende Præsident Jvan
Jvanovitsch Galkin sik jeg Løfte om, at han vilde tage detteshæderlige
Par under sin Beskyttelse.
Noget efter Middagen den 22de Juni sik jeg- et Besøg af en
Adelsmand Puschin, forhenværende Capitain i General-Staben, som
tilligemed 2 andre Ofsicierer, der havde været indviklede i den ulykke-
lige Opstand, var forviist til Turuchanst, men som, da han i denne
Polar-Ørken, ved at gruble over sin Ulykke, var.blevet sindsforvirret,
var bleven indsat i et Kloster i Jeniseisk. Hans Gang var endnu rask
og fuld af adelig Holdning, Ansigtet nobelt, prydet med en Ørnenæse,·
Øinene indfaldne og omgivne af gronlige Ringe; hans Dragt var
jammerlig og ei fri for Utøi. Han tiltalede mig med Færdighed paa
Fransk, og spurgte mig, om jeg havde Adgang til Keiseren. J saa
Tilfælde bad han mig, paa Tilbagereisen at forklare Denne, at han
var miskjendt. Man havde forviist ham, fordi han havde erklæret,
at han for sin Samvittigheds Skyld ei kunde angive sin Broder, som
om han ikke vilde gjøre det, hvilket han erklærede at være en Grov-
hed og Opscetsighed imod Hans Majestæt. Han tilføiede, at han havde
vigtige Meddelelser at gjøre Keiseren i Anledning af den daværende
Tyrkekrig. Jeg søgte forgjæves at forklare ham, at jeg maaskee ikke
fik Audients hos Keiseren, og om end dette skeede, saa kunde det ei
somme sig, at jeg som Fremmed indlod mig med ham om saadanne
Sager. Da han var gaaet, og jeg kort efter gik ud paa Gangen,
Hansteens Reiseerindringer. 18 .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
