Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Mit Skudsmaal af Schmerka. — Den forviste Capitain Puschin. — Kosakkerne afskediges. — Besøg af tvende Nonner. — Afskedsgilde hos Byfogden. — Den 90aarige Major. — Levemaaden ombord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
275
maaltidet den næste Dag hos viogdenvar Samtalen en forunderlig
Blanding af slet Russisk og slet Latin, da Stabslægen og jeg under-
tiden maatte tage Tilflugt til det sidste Sprog, naar jeg ikke forstod
deres Russtske Tale, eller ei kunde udtrykke mig i dette Sprog.«
. Den 26de Juni indfandt Bhfogden og Stabsloegen sig hos mig,
og den første indbod mig til, før min Afreise at drikke The hos ham
om Eftermiddagen. Ved dette Afskedsgilde var tilstede en 90aarig
.Ma.jor, som havde tjent under Keiserinde Elisabeth, iført sin Uniform
fra den Tidz en losegrøn, fortil rundskaaren Kjole med brede Skjød,
store blanke Knapper og uden Krave. Istedetfor Krave var der bag i
Nakken faststukket en to Finger bred, kirsebcerrod Klædesstrimmel; hvis
begge Ender hang ned ad Ryggen, Hertil hørte en hvid Klædes Vest-
kirsebcerrode Knæebuxer, hvide Bomuldsstrømper og korte Halvstovler.
Han var en munter rørig Mand, som gik rask paa sin Fod, spøgede
og loe og drak sin Viin med Behag. Vi bleve nemlig beværtede
med Punsch og Champagne. »Frankrig frembringer Vinene«, siger
man her, »Russerne drikke dem«, Efterat jeg havde deponeret en
forseglet Pakke med 6300 Rubler hos Byfogden, fulgte denne og
Stabsloegen mig Kl. henimod 8 Efterm. ombord til min Lodka, og
min Skipper Schsdrin saluterede dem til Afsked med endeel Æressknd.
’»Uden Øl og Mad er Helten ingen Ting« siger Wessel. For
det Tilfælde, at nogen skulde opkaste det prosaiske Spørgsmaal, hvor-
ledes disse Nødvendigheder kunde forskaffes paa en Barke med »Sibi-
riske Bønder, midt i Tunguser Landet, vil jeg give følgende Oplysnin-
ger. Jo længer vi kom ind i Sibirien, desto mere bleve vi kjede af,
·i hele Maaneder at leve af et Stykke salt Oxetunge og en Skive tørt
Brod. Vor Norske Betjent, Anders Nielsen, nu Universitetets hæder-
lige Portner, lod sig under Dues Veiledning, overtale til at indove
sig i nogle af Kogekunstens simpleste Problemer. Gnstav R. foragtede
i lang Tid denne Forretning, som under sin Værdighed i Egenskab as
Tolk. Efterat Nielsen var reist med Due til Jakutzk, og jeg blev alene
med G., beqvemmede denne sig omsider til at overtage dette Hverv,
og da han var nem til alle Ting, blev han snart en flink Kok. Paa
Flodreisen fouragerede han jevnlig i Landsbyerne, og indkjvbte snart
et Par Haner, snart en Hare, ther, Hjerper, Aarhons, en Snees
18-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
