Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI. Reise fra Orenburg til Astrachan. — Kosakkernes Størfiskeri paa Floden Ural. — Reise over den Kirgisiske Steppe med Kameler. — Ophold hos Kirgiser-Chanen Dschanger i hans Pallads midt paa Steppen. — Besøg hos den Kalmukiske Fyrste Tiumén. — Ankomst til Astrachan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
337
simple Kirgiser bærer intet Linned, men kun en Faarestinds Pels med
Ulden indad paa den bare Krop. Moderen drog Skindpelsen af sin
Dreng, hvorved hans af Røg og Sod sortebrune Ryg kom tilsyne,
og lagde ham ved Siden af sig under Skindpelsen. Vore Sultaner
holdt mig en Times Tid vaagen med deres mahomedanske Gudstjeneste,
som belystes af Maanen, der skinnede klart igjennem Røghullet. . De
knælede, berørte Teppet flere Gange med Panden, fremsagde under en
Slags syngende Declamation nogle Steder, formodentlig af Koranen,
· raabte »Alla hegeber1« (Gud være priset !), strøg sig ned af Skjæg-
get og dreiede derpaa Ansigtet mod venstre Skulder. Dette Ceremoniel
gjentoges tidlig næste Morgen, hvorefter vi reiste videre.
Sultanerne havde medtaget et Par smaae Kirgisifke Loshestez og
esterat vi havde kjørt et langt Stykke, lod den yngre, Tanke, en Sa-
del lægge paa en af disse, for til en Forandring at ride nogle Verst.
Da han hermed havde stillet sin Lyst, yttrede jeg det Ønske, ogsaa at
ride, og jeg besteg den ene, Gustav Rosenlund den anden Hest, og
saaledes rede vi et godt Stykke Vei. Naar Kirgiserne ville bringe
deres Heste til at løbe i den stærkeste Gallop, udstøde de et vist charak-
teristiskt skjærende Skrig. Nu faldt de paa, maaskee efter Opfordring
af Lieutenant Due, at drille os og prøve vor Ridesærdighed ved at
ndstøde dette Skrig, hvorved Hestene begyndte et rasende Løb. Uag-
tet den Kirgisiste Hest er stærk jog aldeles sikker paa Foden, kunde
denne utidige Spøg let have kostet et Menneske Livet. Jeg red ved
Siden af den forreste Slæde, og Gustav imellem begge. At standse
min Hestes Løb var umuligt, uagtet jeg anvendte al min Kraft paa
Tøilen. Efter nogen Tids Forløb hørte jeg et Skrigz Gustav var
styrtet af Hesten, Slæden, som fulgte hans Hest i Hælene, gik over
ham, og jeg ventede, at see ham liggende død paa Marken. Men
iil min Forundring saae jeg ham reise sig paa Knæerne og med en
ligesaa forundret som forskrækket Mine see sig om, som for at erfare,
hvor han var og om han endnu levede. Han var faldet lige foran
Slædehestene, som havde undveget, at træde paa ham, og da.hanlyk-
keligviis laae langs efter Veien, og Slæden stod høit over Meierne,
var han næsten ikke bleven berørt af den. Jeg kunde ikke undlade, at
udtrykke min Harme til den gamle Sultan, idet jeg paa det bedste
Hansteens Reifeerindringer. 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
