Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI. Reise fra Orenburg til Astrachan. — Kosakkernes Størfiskeri paa Floden Ural. — Reise over den Kirgisiske Steppe med Kameler. — Ophold hos Kirgiser-Chanen Dschanger i hans Pallads midt paa Steppen. — Besøg hos den Kalmukiske Fyrste Tiumén. — Ankomst til Astrachan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«341
sig ned i den fremmede Kibitke, hvor de altid ere velkomne, lade sig
beværte og fortælle Eventyr, eller hvad Nyt, der kan være foregaaet
i deres Nærhedz den mindste Begivenhed, der indtræffer ved den ene
Udkant af Steppen f. Ex. vor Reise til Chanen, er inden et Par
Dages Forløb bekjendt over den hele Steppe. Dette er et enfoldigt
Erstatningsmiddel for. vore Dagblade. Chanens store Forfamlingssal
betragtede saaledes enhver forbiridende Kirgifer,« som en Kibitke, hvor
han tog ind, satte sig paa Huk paa Gulvet, og fortalte eller lod sig
fortælle Nyt, og opholdt sig der efter Behag i kortere eller længere
Tid. Ved Middagstid indbragtes der en Mængde Træboller med
kogt Faarekjod til disse rundt om Væggenei siddende fremmede Gjæster,
saavel som til Chanens Starschiner. Chanen gik da jevnlig omkring
og samtalede med hver især. Om Natten sov de paa Gulvet. Ved
at leve imellem dem, sættes man levende tilbage i de Jødiske Patri-
archers ældste Tid, som vi kjende as det gamle Testamente. Nomaz
delivet synes i den forløbne Række af Aartusinder ikke at have under-
gaaet den ringeste Forandring. Selv Chanens Besalinger lhde de kun
saavidt, som det falder dem beleiligt. Som Dommer har han og hans
Starschiner derimod mere Myndighed, da enhver rækker Haand til at
opretholde de hos dem vedtagne Skikke. Jeg spurgte engang Chanen,
om han dømte efter Love, eller gamle Vedtægter, eller blot efter sit
Skjøn? Han svarede: ,,alene efter min Villie-3 dog hører han Star-
fchinernes Betænkning Da der ved en Audience hos Kong Carl Jo-
han i Stokholm i 1830 efter vor Tilbagekomst fra Rusland, var Tale
om vort Ophold hos Kirgiserne, spurgte Kongen, »om der blandt Kir-
giserne herskede flere Forbrydelser, end iblandt de Europæiske Nationer ?«
Da jeg befvarede dette benægte«nde, ved «at bemærke, atder blandt dem
ei fandt Thverie, Røverie eller Bedragerie Sted, men at de levede
sammen som en stor fredelig Familie, brød han ud med Iver: ,,v0j1-’1
keitet de la cjvjljsation!« (der seer man Virkningerne af Civilisatio-
nen). Jeg bemærkede, at ,,Civilisationen udvikler Menneskets Evner,
og gjør ham altsaa kløgtigere til at udføre saavel det Onde, som det
Gode««. J en Gjæringsperiode, som den nuværende, ihvilken Enropas
Folk ifølge Civilisationens Udvikling besinde sig paa et Overgangspunkt
fra en halv Umhndighedstilstand til en større Selvbevidsthed, optræde
11·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
