Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVII. Ophold i Astrachan. — Æressag med en Russisk Lieutenant. — En Hinduisk Fakir. — Persisk Svulst. — Natur-Undere i Grusien og Schirvan. — Den evige Ild. — Naphta Kilder. — Voxende Bjerge. — Argonauter-Toget strander paa Iis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
361
Nærheden af Staden Bakn findes mange Naphtakildser og paa
Halvoen Apscheron Brønde, hvoraf Naphta øses. Der ere kuns faae
Brønde, som give den kostbarere hvide Naphta, og disse holdes for-
seglede og ndtømmes kun een Gang maanedlig. Derimod er der over
50, som give den sorte Naphta i stor Mængde, ere indtil- 20 Favne
dybe, og tømmes daglig. Den føres til Baku og sælges som Bræn-
dematerial til Lamper, Kjøkkenild og Brodbagningz thi i Baku har
· man intets andet Brændselz dog bruge Russerne heller tørre Urter til
Brodbagning Den rigeste Brond gav daglig 7500 Pund Naphtas
Disse Bronde tilhøre Regeringen. s
Den evige Jld paa Halver Apscheron er maaske det eneste Na-
turnnder af sin Art paa vor hele Jord. Den brænder i en uregel-
mæssig langagtig Grøft, som er 20 Favne lang og ikke over 172 Favn
dyb. Grunden i denne Grube bestaaer mere af Klippe end af Jord.
Jlden brænder ikke overalt lige høitz de største Flammer ere ikke over
3 Favne høie; Grnben bliver ikke dybere ved den bestandige Ild, og
Grundstenene blive ikke skjorere, omendskjøndt Kalkstene over Jorden
snart blive skjore deraf, og falde isthkker. Denne evige Jld brænder
uden Røg og Lugt. Den hele Egn i en Omkreds af 2 Verster in-
deholder Stoffet til denne Ild. Enhver Fordybning, man graver i
Jorden og antænder, brænder saa længe med stærk Flamme, til man
·tildækker den med Jord. Den store Grnbe kan sandsynligen slukkes
paa samme Maade, men ogsaa strax igjen tændes, saasnart man vil.
Mærkværdigt er det, at ved Randen af denne bestandig brændende
Jldgrnbe voxer grønt Græs, og at der 80 Favne derfra findes to
Bronde med godt Vand og en stor frugtbar Have. Ved denne Jld
opholde sig bestandig nogle Jldtilbedere, Efterkommere af de gamle
Perser, som betragtede Ilden i Almindelighed som et Shmbol paa
Guddommen, og nogle andaegtige Hindnere. Ruudt om den brændende
Grube, 2 til 3 Favne fra samme, boe disse Mennesker i smaae Hytter.·
Midt i en saadan Hytte er gravet en liden Fordybning, hvorom er
lagt 2 eller 3 Stene, paa hvilke sættes en Kjedel til at koge Maden
i. Dertil tage de et Par Halmstraae eller tørt Græs, tænde det uden-
for i den evige Flamme, og kaste det under Kjedelenz Hulningen tæn-
der sig strax, brænder klart uden Røg og Lugt, sog Maden bliver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
