Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII. Afreise fra Astrachan. — Herrenhuter-Byen Serepta. — Tydske og Franske Kolonier langs Volga. — Besværligt Vinterføre. — Dansk Familie i Saransk. — Bekjendtere i Moscwa. — Baron Schilling von Canstadt. — Chinesiskt Skriftsprog. — Fabrikken Ischora. — Audients hos Keiser Nikolai I. og Keiserinden i Petersburg. — Ministrene Speranski og Cancrin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364
maade og Klædedragt. Vi nød her to Artikler, som vi under vor hele
Udlændighed meget havde savnet, nemlig Smor og Ol. Brændevinet kan
Russerne, saavel den høie som den lave, ikke undvære, og det er lettere at
transporterez men Forsendelse afØl, som optager større Rum, vilde fordyre
det for meget, og derfor er det en næsten ukjendt Drik. Jeg vilde over-
tale min Vært til at overlade mig et Par Flasker til Reiseproviantz
men han svarede, at i hans Huus maatte vi drikke saa meget vi
vildez udenfor Sarepta vilde det derimod blive konsifkeret og han lagt
iBøder. Jeg kjøbte her Sareptaisk Sennep og Snuustobak, to
over hele Rusland beromte Produkter, samt nogle Honningkager hos
en Bager fra Kjøbenhavn, og vi lode os omvise af Politimesteren
Christensen fra Tøndern, kort vi følte os halvt som i Hjemmet.
Da vi næste Dag kom til Zarizin, omtrent 31 Verst fra Sa-
repta, sik vi den Efterretning, at den korteste og vestligere Vei til
Moscwa, som jeg havde besluttet at tage, var aldeles ufremkomme-
lig for saa tunge Equipager formedelst den dvbe Sneez vi maatte
derfor følge Veien langs Wolga til Byen Saratow. Herved fik vi
Leilighed til at gjøres Bekjendtskab med de Tpdfke Kolonier, i Nær-
heden af denne Flod. Nordenfor Staden Kamvschin ved Wolga fa-
rer man nemlig langs denne Flod igjennem 103 Thdske Kolonier,
som ere anlagte omtrent ved Aaret 1760. Vi kunde der.dristigt til-
tale enhver Bonde, eller Bondepige paa Tydsk, og faae Svar, om-
endstjont Svaret undertiden var lidt vanskeligt at forstaae, da Kolo-
nisterne ere Sachsifke, Bayerske, Elsassiske Bønder, som, især de sidste,
tale en styg plat Dialektz og da de nu allerede vare i den anden
eller tredie Generation, saa har Sproget vel ikke forbedret sig ved
de Russifke Omgivelser. Imidlertid holde de fast ved deres Moders-
maalz mon vore Norske Udvandrede i Amerika ville holde sit Sprog
saa uforvansket? Jeg maae tilstaae, at jeg sandt mig faa vel og let
imellem dem, og fandt dem saare elskværdige, ligesom de fandt sig
behagelig overraskede ved at høre deres Modermaal tale af fremmede
Reifende, hvilke de derfor næsten betragtede som Landsmænd En
Posttilfpnsmand paa en af disse Thdske Kolonier fortalte os en snur-
rig Anecdote. Jeg havde hørt, at der nordenfor de Tvdske Kolonier
ogsaa vare nogle Franske, og ønskede nogen Underretning om dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
