Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII. Afreise fra Astrachan. — Herrenhuter-Byen Serepta. — Tydske og Franske Kolonier langs Volga. — Besværligt Vinterføre. — Dansk Familie i Saransk. — Bekjendtere i Moscwa. — Baron Schilling von Canstadt. — Chinesiskt Skriftsprog. — Fabrikken Ischora. — Audients hos Keiser Nikolai I. og Keiserinden i Petersburg. — Ministrene Speranski og Cancrin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366
Esthniste Ansigt og sin lille plumpe Figur, hos begge Kjøn vidste at
gjøre sig behagelig ved sit Vidz thi alle Mennesker holde as at lee
Fra Byen Saratow, hvor vi (9de Marts) forlode Wolga«
for at gaae imod Nordvest til Guvernementsstaden Pensa, blev Veien
slettere og slettere, idet den af de endelose Transporter var saa op-
kjørt og fuld af Støb, at vi maatte kjøre Skridt for Skridt. De
to sidste Dage inden vi naaede Pensa kom vi ei længere end 45 den
ene og 35 Verst den anden, uagtet man i godt Slædesøre kan kjøre
150 Verst i 12 Timer. Om Morgenen havde vi udført en stor Re-
paration paa den ene Slæde, og midt paa Veien gik den anden under
vor Kalesche reent i Stykker uagtet de vare sammensatte af tykke Tøm-
merstokker af Virk. Vi maatte spende Hestene fra og sende en ridende
Jamstschik (Skydsbonde) til den nærmeste Landsby i en Afstand as 8
Verst og hente Folk, Tømmermænd, et Par Slæder med Tømmer,
Øxer og andet Redskab og byggede saaledes midt paa Veien saa godt
som en ny Slæde. Imidlertid stode vi i 4—5 Timer midt paa
Landeveien i vore Reensdyrpeltse og Reensdyrstovler i Sneen. Veien
gik nemlig i en bestandig Bølgelinie, som hosstaaende Figur. Naar
« G .
den store tunge Kalesche kom paa Toppen a as et saadant .Støb, og
styrtede sig paa sin forreste Slæde ned i den næsten mandshøie For-
dybning ved b, saa blev man kastet med Hovedet op mod Kaleschen
og maatte holde sig fast med alle Kræfter, for ei at slaae sig fordær-
vet. Mange Steder var der neppe en Slædelængde imellem Støbene
og der fulgte undertiden 3, 4 til 5 umiddelbar efter hinanden. Ved
de større maatte man standse og med en Øre hugge noget af Toppen
bort, for at udfylde i Dybet. Dog dette var langsomt og hjalp kun
lidet. Ofte kunde 5 Heste med yderste Nød og under stærk Anven-
delse af Pidsten neppe drage Vognen op as Hulen. Følgen af disse
heftige Rystelser og Stød var Hovedpine og Smerte i Brystet. Flere
Dage maatte jeg tilbringe udenfor Kaleschen, staaende bag paa Slæden,
da jeg ei.knnde udholde de voldsomme Slag. J de værste Stob sprang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
