Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII. Afreise fra Astrachan. — Herrenhuter-Byen Serepta. — Tydske og Franske Kolonier langs Volga. — Besværligt Vinterføre. — Dansk Familie i Saransk. — Bekjendtere i Moscwa. — Baron Schilling von Canstadt. — Chinesiskt Skriftsprog. — Fabrikken Ischora. — Audients hos Keiser Nikolai I. og Keiserinden i Petersburg. — Ministrene Speranski og Cancrin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368
Professor Fischer, som var Botaniker og Directeur for den botaniske
Have, saa kaldte han for Spøg denne ,,Pflanzen-Fischer« og sig selv
,,Vieh-Fischer«. ·
Vinterforet var nu gaaet op, og for at komme til Petersbnrg
maatte vi nu igjen sætte vore Vogne paa Hjul. Under Reisen faldt
snart eet Hjul i Staver, snart et andet. Endelig kom vi den 9de «
April ved Midnat til Keiserstadem Foruden vore Bekjendtere fra Op-
holdet i 1828, vor Minister General Baron Palmstjerna, den elsk-
værdige Admiral Krufenstern, Statsraad Akademiker Parrot, General-
consul Sterky med flere, gjord·e jeg her et nyt Bekjendtskab, som jeg
maa lidt udforligere omtale, nemlig med Baron Schilling von Can-
ftadt, der tilforn havde været ved Legationen i Wien. Han var en
livsglad, temmelig tykfalden middelaldrende blond Mand, som havde
endeel Kundskaber i Mathematik og Naturvidenskaberne, og fornemme-
lig studeret de østerlandfke Sprog, Chinesisk, Mongolisk og Sanskrit.
Han havde udgivet adskillige Chinesiske Værker, som vare lithographe-’
- rede i Petersbnr«g, og viste mig en særdeles rosende Anmeldelse over
disse i en Fransk Jonrnal, hvori iblandt andet udhævedes Skriftteg-
nenes smukke Form og Forbindelsesmaade. ,,Vi kunne i denne Hen-
seende ei naae Russerne« siger Anmelderem »thi vi maae undvære
Brugen af et virksomt Hjælpemiddel, som de have —— Stokken«. Li-
thographien var nemlig udført af de simple Russiske Underofficererz
og naar en saadan Mand vilde sige: »jeg kan ikke udføre det«z saa
fvares derz ,,Du skal udføre det, kak nj bujt« chvordan det saa
gaaer), og man peger paa det omtalte Hjælpemiddel, som anspænder
Evnerne og efterhaanden udvikler dem. Efter en Mængde mislykkede
Forsøg naaer han endelig den forlangte Færdighed. Chineserne have
som bekjendt,— ikke Bogstavskrift, ved hvilken alle Lyde i ethvert Sprog
kunne udtrykkes formedelst den forskjellige Forbindelse af noget over en
Snees Tegnz men ethvert Begreb udtrykkes ved et eget Tegn.
Dersom den Maade var almindelig, og alle Nationer benyttede de
’samme Tegn, vilde det have den store Bekvemmelighed, at Enhver,
hvilket Sprog han end talede, kunde læse samme Bog omendskjøndt
Hver.udtalte Ordene i sit Sprog. Saaledes vilde ved Synet af det
Tegn, der betyder en »Hest«·, Skandiaveren sige »Hest«, Tydskeren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
