Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII. Afreise fra Astrachan. — Herrenhuter-Byen Serepta. — Tydske og Franske Kolonier langs Volga. — Besværligt Vinterføre. — Dansk Familie i Saransk. — Bekjendtere i Moscwa. — Baron Schilling von Canstadt. — Chinesiskt Skriftsprog. — Fabrikken Ischora. — Audients hos Keiser Nikolai I. og Keiserinden i Petersburg. — Ministrene Speranski og Cancrin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
373
afkjølet blev den først grovslebet ved Maskinerie paa begge Sider, og
derpaa to saadanne Spejlglas lagt ovenpaa hinanden og den øverste
ved Maskinerie bevæget frem og tilbage paa den underste, indtil de
begge havde faaet en ganske plan Overflade. Saa store Speile skal
man ikke engang paa de berømte Franske og Jtalienske Speilfabrikker
kunne frembringe. Til Erindring om Jschora forærede General W.
mig en sindrig indrettet Passer, hvis Endestykker kan udtrækkes og
indstikkes i omvendt Retning i den tykkere øverste Deel af Benene,
saa at man har en Passer enten med to Staalspidser, eller med en
Staalspids og Ridsefjeder, eller med en Staalspids og Blhantrør.
Til Passeren hører en Skede as Messing, hvori begge Spidser kunne
indstikkes, og paa hvis ene Side var afsat en engelsk Tomme, ind-
deelt i 10 Linier, og hver af disse ved Skraalinier indtil 710 Linie
eller 7100 Tomme. Dette lille Redskab indbefattede saaledes næsten
et fuldstændigt Bestik. — Til Nistemad paa denne lille Reise havde
vor Epicuræer forsynet sig med en Krukke, indeholdende de beromte
Strasburger Gaaselever-Posteier, som jeg under Kjørselen første og for-
modentlig sidste Gang i mit Liv smagte, foruden forskjellige kostelige
Vine og andre Lækkerier. Uagtet Baron S. ikke var ukpndig iAstro-
nomien, var han dog upaatvivlelig større Gastronom (Mavedyrker).
Han havde ikke forgjæves i flere Aar levet i Wien. Af Aviserne
har jeg seet, at han for et Aars Tid siden er død.
J Petersburg hørte jeg vor desværre alt for tidlig bortdøde R. H.
Abels Berømmelse fra flere Mundez et Par Franske Mathematikere
Clapehron og Lam6, der vare Lærere ved Jngenieur-Jnstitutet, kaldte
ham un gsnjs dmjueat (et fremragende Genie), og man fortalte, at
han Dagen efter sin Død var bleven udnævnt til Professor i Berlin.
Man havde yttret, at det var passeligt, at jeg søgte Audients
hos Keiseren, for at takke ham for den Beskhttelse og Hjælp, jeg un-
der Reisen igjennem hans Stater i saa rigelig Maade havde nydt.
Jeg antydede dette for vor Minister, General Baron Palmstierna, og
han svarede, at dette var en vidtløftig Sag; han maatte da skrive til
den Russiske Minister Grev Nesselrode, som maatte indhente Keiserens
" Jndvilgelse til en Forestilling Jeg yttrede, at naar der var saa
mange Vidtlostigheder forbunden dermed, saa vilde jeg lade Sagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
