Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kun endnu et Spørgsmaal trænger
som et Suk sig mod hans Læbe.
Og den sidste Gaade fordrer
hurtig Svar, før alting tystner.
Og han spørger, mens hans Hænder
famler mellem grønne Græsstraa:
Simon, hvor er mon dit Selv,
hvori bunder dine Længsler?
Og profetisk klinger Svaret
fra hans Bryst, der bølger sagte:
Her i Jorden er dit Selv
— du er Muld og intet andet!
Her i Græsset dine Længsler
bunder — heri Græsset, Simon!
Du er Jordens Barn og Solens,
Maanen var din milde Tante.
Livet vaaged ved din Vugge
som en moderkraftig Amme.
Og du hang ved hendes Bryster,
store, fulde, mælkespændte.
Men en Dag du løb fra Ammen
og fra hele din Familie.
Og du haaned dem, du skulde
agte højest, elske dybest.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
