Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jorden skulde du jo elsket,
Jorden i dens Fylde: Livet!
Men du haded og fornægted,
hvad der raktes dig som Gave.
Og nu vender du tilbage
til dit moderlige Ophav.
Stolt hun er! Hun dig forstøder,
hun vil ikke vide af dig.
Simon lukker sine Øjne.
Og han føler, at han løftes
højt tilvejrs! — Henover Skoven
glider han med strakte Lemmer.
Langsomt stiger han i Rummet,
fjerner sig fra Jordens Flade.
Og han mærker, at en Vilje
bærer ham imod det fjerne.
Og han krummer træt sin Ryg,
lægger sig i Fosterstilling,
bøjer Hovedet mod Maven
og de lange Ben mod Brystet.
Næsten midtvejs mellem Jorden
og den fulde Maane standser
Farten. Simon glipper sagte
med de tunge Øjenlaag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
