Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjælen og den mekanistiske opfatning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27 Sjælen og den m ekanistiske opfatning
og til det kvantum av bevægelse som oprindelig er blit
bibragt materien. Først Spinoza vovet at sætte den
mekaniske aarsaksrække paa egne ben, idet han betegnet
den som uendelig baade bakover og fremover. Derved
blev han ogsaa den første store paralellist. Han lot som
bekjendt tænkningens forskjellige «modi» eller affektioner
overalt løpe paralelt med de rumlige bevægelser, og
betragtet den rumlige utstrækning og tænkningen som to
sider eller attributer ved en og samme altomfattende
substans. Hos Leibnitz, hvis tanker har faat saa stor
betydning for den moderne filosofi, finder vi imidlertid den
sætning klart uttalt at alt i den materielle natur foregaar
mekanisk, men at denne mekanik har sin kilde i en
høiere region og ikke i sig selv. Kant optok
«konstruktionen av materien» eller den filosofiske begrundelse av
mekanikkens principer blandt «transcendentalfilosofiens»
problemer. Den mekaniske kausalsammenhæng blev
derved noget avledet, ikke noget oprindelig.
En faktor som det mekanistiske forklaringsprincip
forutsætter som et uforanderlig grundlag, er massen,
trægheten eller motstandskraften. De forskjellige
legemer gjør større eller mindre motstand mot den kraft som
sætter dem i bevægelse, og denne motstand kalder man
legemernes masse. Om denne masse gjælder en sætning
som man har pleiet at sætte i spidsen for
naturviden-skapen, nemlig sætningen om massens konstans eller —
populært uttrykt — stoffets vedlikeholdelse. Den gaar
ut paa at under alle de forandringer som de fysiske
legemer eller partikler undergaar, forblir den samlede masse
uforandret. Har vi med en fysisk proces at gjøre, hvori
flere legemer er indbefattet, saa kan vistnok hvert enkelt
av disse legemer enten tilta eller avta i masse, men bare
under forutsætning av at de andre legemers masse tiltar
eller avtar i tilsvarende grad. Der kan m. a. o. aldrig
ske nogen forøkelse eller formindskelse av den samlede
masse’i verdensaltet.
Den nyeste tids forskning er imidlertid kommet til
resultater Som sterkt rokker ved denne lære om massens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
