Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjælen og den mekanistiske opfatning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
Sjælen og den m ekanistiske opfatning
konstans, og det synes som om man ikke længer kan
betragte massen som en absolut og uforanderlig størrelse
som ikke kan opstaa eller forgaa. Man er derfor begyndt
at tale om «materiens evolution».
Jeg sigter her til de forskningsresultater som stiller
massen eller trægheten i et interessant forhold til
vedkommende legemes eller partikels bevægelseshastighet.
Den moderne Einsteinske relativitetslære, som vi her ikke
kan indlate os nærmere paa, kommer til det resultat, at
den bevægelsesforandring som et og samme legeme
under-gaar ved en kraftpaavirkning, avtar jo hurtigere
vedkommendes legeme bevæger sig. Dette strider mot
Ga-lilei-Newtons klassiske mekanik, ifølge hvilken enhver
bevægelsesforandring utelukkende bestemmes av massen
og kraftpaavirkningen uavhængig av den
bevægelsestilstand hvori det paavirkede legeme allerede maatte
befinde sig. Sætningen om at enhver bevægelsesforandring
fuldstændig bestemmes av massen og kraften, kan ifølge
den nyeste fysik alene opretholdes under forutsætning
av at et legemes masse kan vokse med dets
bevægelses-» hastighet Mens man før gik ut fra at et bestemt
legemes masse bestandig er den samme, og at den er
uavhængig av bevægelsestilstanden, gaar saaledes de nyeste
resultater ut paa at et legemes masse kan variere.
Derved blir der en ikke ringe forskjel mellem
begrepet masse og begrepet stof. Den samme
stofmængdes eller det samme legemes masse (d. v. s. dets motstand
mot bevægelsesforandringen) varierer med bevægelsens
hastighet. Eller — da masse og træghet blir
ensbetydende: Samme legeme kan ha en større eller mindre
træghet.
Denne træghetsvariation faar dog først betydning
naar vi har at gjøre med store bevægelseshastigheter
(som dog maa være mindre end lysets), f. eks.
elektronernes. Ved en elektron forstaar vi som bekjendt en
elektrisk ladningsenhet, et elektricitetsatom. Elektriciteten
bestaar av slike elektroner, hvorav de kemiske atomer
er opbygget. De frie negative elektroner som utslynggs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
