Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjæl og legeme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39 Sjæl og legeme
i at bringe et bestemt individuelt organisationsanlæg til
fuld utfoldelse ved selvbevægelse i vekselvirkning med
omgivelserne, og at gi ophav til et- nyt lignende
organisationsanlæg, før den utfoldede organisme gaar tilgrunde.
Livet er med andre ord en i vekselvirkning med den
omgivende natur stedfindende selvutvikling av
individuelle enheter fra en anlægstilstand til en fuldstændig
ut-foldelsestilstand. Derfor er det organiske liv overalt
forbundet med en viss maalbestemt stræben, en
«Zielstre-bigkeit», som den bekjendte naturforsker, K. E. v. Baer
talte om. Aristoteles kaldte denne med
organisationsan-lægget forbundne organisationskraft enteleki, og den
moderne naturforsker, H. Driesch, har gjenoptat dette
uttryk. Det henviser til et overmaterielt, oversanselig
moment i den organiske proces ved siden av det
sanselig stoflige. Den bekjendte botaniker, professor Reinke,
kalder disse overkræftcr som leder livsprocesserne, for
dominanter. Det er kræfter som kun bestemmer retningen
av bevægelserne i organismen, og de er derfor ikke
underkastet loven om energiens bestaaen. De opstaar
ikke av fysiske energiformer, og forvandles heller ikke
til fysiske energiformer, men virker indenfor kausalitetens
ramme ved hjælp av naturkræfterne. Reinke betoner
at energiloven jo slet ikke er tilstrækkelig til at forklare
det som sker i naturen. Den behersker kun
mængdeforholdet melfem energierne, og utsier intet om
energiernes retning. Men av retningen avhænger det, som vi
har set, om naturen blir et kosmos eller et kaos. Reinke
klargjør ved hjælp av nogen eksempler retningens
betydning. «Naar jeg med min rifle skyter efter en i
luften flyvende høk, saa er den bevægelsesenergi som den
avskutte kule faar, den samme, hvad enten jeg træffer
fuglen eller ikke. Om jeg skal træffe fuglen eller ikke
avhænger av den retning som kulen faar, og ikke av
dens bevægelsesenergi.»
Mekanisternes indvendinger mot vitalismen synes for
det meste at bunde dels i misforstaaelser, dels i fordomme.
Det er f. eks. en misforstaaelse at de ledende livskræfter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
