Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjælen som bevissthet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 Sjælen som bevissthet
117
til speilbilledet. Ti vi maa huske paa, at vor direkte
bevissthet om legemet indskrænker sig til de givne indre
organiske fornemmelser og følelser og de ytre sanseindtryk,
specielt synsbilleder, hvorved vi opfatter en del a’v vort
legemes ytre form. Det er sandt, at de givne organiske
fornemmelser og følelser er av en konstant natur. Men
dette er ikke tilstrækkelig til at begrunde
identitets-bevisstheten. Ti denne har først og fremst sin grund i
gjenkjendelsen av disse fornemmelser og fölelser fra det
ene bevissthetsnu til det andet, og gj enkj endelsen beror
— som vi har set — paa bevissthetsforholdet, d. v. s. paa
henførelsen av de givne fornemmelser og følelser til
samme jeg. Dersom ikke de til legemet knyttede
fornemmelser og følelser stadig gj enkj endtes som noget der
har ledsaget os gjennem hele livet, vilde de trods sin
konstante natur i hvert bevissthetsnu være noget nyt, og
de vilde da ikke kunne avgi noget støttepunkt for
iden-titetsbevisstheten. De objektivt givne fornemmelser eller
følelser kan aldrig forklare identitetsbevisstheten, just
fordi de altid er noget som bevisstheten forefinder og
først derved sætter i direkte forhold til det jeg, om hvilket
identitetsbevisstheten egentlig gjælder. Vi maa huske
paa, at det som skal forklares, ikke er visse følelsers
eller fornemmelsers konstante natur, men den konstante
identitet av det jeg hvortil bevissthetsforholdet henviser.
Det er i den moderne psykologi blit temmelig
almindelig at sammenligne sjælslivet eller bevissthetslivet med
en stadig glidende strøm, et træffende billede, som
navnlig Bergson har benyttet med mesterskap. Dog maa vi
huske paa, at denne strøm stadig utfolder sig paa den
konstante undergrund av den med organismen
sammenhængende livsfølelse. De fænomener som danner
overflaten paa denne undergrund, veksler imidlertid stadig;
men jo mere intimt de er knyttet til jeget, desto mindre
skarpt utsondrer de sig fra hverandre til adskilte dele.
De fly ter snarere over i hverandre og gjennemtrænger
hverandre. Bergson mener at opstykningen av sjælslivet
i en mangfoldighet av adskilte sjælelige fænomener skyldes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
