Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjælen som virksomhet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131 Sjælen som virksomhet
ligheten er den jo et i og for min bevissthet git
fornem melsesindhold, eller, om man heller vil,
erfarings-indhold. Hvis jeg nu utelukkende betragter træet som
erfaringsindhold, blir det gjenstand for middelbar erfaring
eller naturvidenskap, fordi jeg jo da ser bort fra mig
selv eller min fornemmelse og utelukkende betragter
træet i sig selv. Men saasnart jeg tar mig selv, min
fornemmelse og opfatning med i betragtning, —
saasnart jeg kommer i tanker om at granen er et
sanseindtryk, som til og med vækker visse æstetiske følelser
i mig, blir den gjenstand for umiddelbar erfaring eller
psykologisk iagttagelse. At træet i første tilfælde blir
gjenstand for naturvidenskap og i sidste tilfælde for
psykologi er altsaa egentlig ikke begrundet i selve saken;
ti den er i begge tilfælde den samme. Det er bare
nødvendigheten av en videnskabelig arbeidsdeling som har
medført denne dobbelte opfatning, og naturvidenskapen
har egentlig av egen magtfuldkommenhet bestemt hvad
der skal høre ind under den, og hvad der skal høre ind
under psykologien.
Hvad der blir tilbake av erfaringen for den
naturvidenskabelige betragtning, efterat denne foruten
følelserne og affekterne har utrenset ogsaa de sanselige
for-nemmelseskvaliteter, er de processer som kan bestemmes
ved rum og tid, d. v. s. en fylde av mangfoldige
bevægelser i deres vekselforhold, som vistnok stiltiende
forut-sætter en betragtende tilskuer, men som dog er av den
art at den betragtende tilskuer ikke længer utøver nogen
indflydelse paa dem. I denne forstand er de fænomener
som blir tilbake for den naturvidenskabelige betragtning,
«ting i og for sig». D. v. s. de er for naturvidenskapen
ikke metafysiske substanser, men rum- og tidbestemte
og dermed tillike anskuelige substrater eller holdepunkter
for de opfattede fænomener. Men idet naturvidenskapen
saaledes henfører disse fænomener til deres substrater,
trænger den hypotetiske hjælpebegreper, f. eks.
kausalitets-begrepet. Et slikt hypotetisk hjælpebegrep av sekundær
art er begrepet materie, eller m. a. o. substansbegrepet i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
