Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kritik av Kants opfatning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
Kritik av Kants opfatning
sorger og glæder, kort sagt vore enkeltoplevelser
optræder paa scenen og uophørlig avløser hverandre. x*
Naar man betænker dette, blir det ikke saa underlig
at den psykologiske iagttagelse retter blikket paa
bevisst-hetsscenen, hvor noget virkelig foregaar, og ikke paa
jeget, som idet det stadig transcenderer bevissthetsscenen,
aldrig kan indesluttes helt i en positiv enkeltiagttagelse.
Men dette kan ikke avskrække os eller forlede os til at
frakjende jeget dets indhold og realitet. Ogsaa i et
kinoteater er vort blik stadig rettet paa lerredet, hvor
de levende billeder viser sig. Men tar vi bort apparatet
fra den anden ende av salen, hvorfra billederne
utstraa-les, forsvinder ogsaa disse fra lerredet. Likedan med
jeget. Ta det bort, og hele bevissthetsscenen med alle
dens mangfoldige og forskjelligartede fænomener
forsvinder. Mange filosofer har jo søkt menneskets væsen
ikke i jeget, men i forskjellige jegfunktioner. Saaledes
Hegel i tænkningen, Schopenhauer i viljen o. s. v. Men
hvis vi utelater det lille pronomen «jeg» foran viljen og
tænkningen — hvis vi ikke længer kunde si: «Jeg
tænker» eller: *Jeg vil», da vilde al vor tænkning, vilje,
erfaring og handling bli bare tomme nuller for os. Det
er derfor ikke værdt at foragte dette tilsyneladende saa
uhaandgripelige og betydningsløse jeg. Ti naar vi spør
hvem som er eier av alle de ved tænkningen, viljen eller
erkjendelsen oparbeidede goder, saa træder jeget frem
som den skjulte indehaver av det hele.
Kant angir i en enkelt uttalelse en tankelinje, som
— hvis han hadde gjennemført den — visselig vilde ha
ført ham til det rigtige standpunkt. Han betegner i denne
uttalelse jeget som det subjekt, hvortil de forskjellige
fornemmelser, følelser, tanker o. s. v. hører som dets
akcidenser eller bestemmelser, mens dette subjekt aldrig
i sin tur kan betragtes som akeidens eller bestemmelse
ved en anden substans. Her har vi efter min mening
det springende punkt som tvinger os til at betragte jeget
som et selvstændig realvæsen. Den indre erfaring eller
selviagttagelsen viser enhver av os uimotsigelig, at alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
