Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kritik av Kants opfatning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177 Kritik av Kants opfatning
vore oplevelser, vore forestillinger og tanker uadskillelig
er knyttet til jeget som dets fænomener eller
bestemmelser, mens jeget paa sin side ikke er knyttet som
fænomen eller bestemmelse til en endnu høiere, endnu
mere overordnet substans. Vi maa henføre alle vore
oplevelser til samme jeg eller subjekt; men vi kan ikke
henføre vort jeg som en enkelt oplevelse til et endnu
høiere jeg.
Hadde Kant fastholdt dette, vilde han ha indset at
skillelinjen mellem fænomen og tilgrundliggende realitet
er en linje som jeget oprindelig trækker op i sig selv
ved sin uophørlige intuitive transcendens over de enkelte
oplevelser og ved den dermed sammenhængende skjelnen
mellem disse og det jeg som «har» dem. Derved vilde
han ogsaa være bragt til at indse, at vi i vor
jegopfatning virkelig griper det reelle tilgrundliggende subjekt,
om vi end ikke griper det i dets helhet, og at vi derfor
ikke behøver at søke efter nok et subjekt, som skjuler
sig bak jeget. Idet Kant taler om et til grund for jeget
liggende uerkjendelig subjekt, gjør han i virkeligheten
jeget til et fænomen, en akcidens eller bestemmelse ved
et endnu høiere jeg. M. a. o., han forsynder sig mot en
av de mest soleklare erkjendelser som vor selviagttagelse
byr os. Ti om selviagttagelsen overhodet kan si os noget,
saa er det dette, at først jeget gir os besked om hvad
det vil si at være et selvstændig væsen med mangfoldige
oplevelser, og hvis vi til grund for jeget lægger nok et
subjekt i og for sig, da slaar vi en strek over denne
erkjendelse.
Det logiske jeg er kun en tom form, som angir de
nødvendige betingelser for en virkelig selvstændig
tilværelse i tid og rum, — betingelser som enhver
selvstændig gjenstand maa opfylde for at kunne eksistere
som noget selvstændig, men som tillater en uendelighet
av individuelle variationer. Just fordi al virkelighet maa
tilfredsstille denne form, blir den normativ for vor logiske
tænkning. D. v. s. den blir det intellektuelle ideal som
besjæler den tænkende erkjendelse og betinger almen-
12 — Eriksen: Sjælen og videnskapen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
