Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Herrens Raadsslutnlng.
137
Herrens Raadsslutning.
»Den Herre Zebaoth har soret og
sagt: hvad skal det gjelde, om det ikke
er skeet, saasom jeg tænkte, og om det
ikke skal bestaae, som jeg har raad-
slaget?« (C’s. l4. 24).
»·Thi den Herre Zebaoth har raad-
slaget det, og hvo vil gjøre dettilJn-
tet? og hans Haand er udrakt, og hvo
vil afveude den?« (27 V).
Naar Herr-en sender det evige Evan-
geliiuu til et Folk eller en Slægt, da er
det Folk eller den Slægt pligtig at antage
det, og det er ligemeget, hvem det seudes
ved. Bliver det antaget, saa skaffer det
Salighed; bliver det ikke antaget, paaforer
det Fordouimelsez andre Følger kan det
umuligt have. Enten Menneskene tænker
iaa eller saa om det, bliver det dog enLivs-
lngt til Livet eller en Dodslugt til Døden.
De kan mishandle Guds Tieuere og sor-
agte deres Sendelse eller ære Budskabet og
behandle Bærerne vel. De har Frihed til
at annamme eller forkaste, adlvde eller ikke
adlyde Evangelier. Om det anuanunes og
adlydes, følger der-, uden Undtagelse, eu
hurtig Tilvært af Kundskab, Viisdom, Enig-
hed, Magt og Lyksalighed. Om det for-
kastes, følger der, uden Undtagelse, Mørk-
hed, Forvirring, Uenighed, Kiv og Clen·
dighed. Saa haandgribelige disse Facta
end ere, er det alligevel ligesaa tydelig en
Sandhed, at den største Deel af Menne-
skene, istedetfor at lytte til Guds Tjenere,
betænke det Budskab de bringer, og over-
veie Beviserne, som de forelægger, virkelig
forsonuner Hovedpuuktet, og gjør et bedø-
vende Støi og stort Bulder angaaende de
Mænds Charaeteer og Handlinger, som
Gud har valgt, og saaledes adspreder og
bortoender hverandres Opmærksomhed fra
de Tiug, der hører til Salighed, ved Tan-
ken og Talen om hvad de indbilde sig at
være Urimeligheder og hvad de formode at 1
være Vederstyggeligheder.
J Almindelighed vælger Gud de bedste
Mennesker, som kan findes i·Verden, til
at udføre siue Hensigter-. Og dersom de
Mænd, som Gud vælger, ikke staaer for
Verdens Dom uden Reoselse, hvorledes skal
da disse, som ikke bekjender sig at være
valgte as Gud, staae sor Christi Domstol?
Mon de ikke oil være opbrcendte under
Hans gjennemborende Blik, hvis rene Glorie
er en fortæl-ende Ild? Naar de grønne
Træer ikke kan staae uskadt sor Verdens
uretfærdige Dom, hvorledes skal da de
tørre kunne udstaae Guds retfærdige
Dom ?
Herr-en lader sommetider iigndelige Men-
uester blive indsanilede ved Coangeliets Net
og det hellige Præstedømme gives dem, at
de maae have Leilighed til at udvise, hvad
de egentlig er — til at udove, hvad der
er i dem, saa at de, naar deres Ugudelig-
heds Bæger er fuldt, kan blive udkastet af
Guds Kirke, at det maa blive mere tyde-
ligt aabenbaret, at de ere ikke af os.
Saalænge saadanne Mænd ikke ude-
lukkes as Menighedem eller Præstedøuunet
tages fra dem, er deres Tjeneste gyldig, og
vil blive vedkjendt i Himlen, og hvo, som
ikke antager deres Budskab, vil blive skyl-
dig til Fordømmelse.
Det er ligemeget, hvad de Jøder og
Hedninger, som levede for 1800 Aar siden,
tænkte eller sagde om Jesus Christus og
hans Apostler — det er nn almindelig ved-
kjendt overalt i hele Christenheden, at de,
som lyttede til, og adlød deres Lærdomme,
bleve retfærdiggjorte for Gud, og at de,
der sorkastede deres Lærdonnne, bleve for-
dømte sor Gud.
SoinineTViennester, som ikke kan finde
noget Vedre at bestille, taler meget Ondt
om Joseph Suiith. Nu, det er ikke Io-
, seph Smiths Charakteer man skulde spørge
· om. Men Spørgsmaalet er dette: Var
l Ioseph Smith sendt as Gud, og prædikede
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
