Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
der var sødt —.aldrig havde sandset no-
gen Sodhed — knnde I da have nogen
rigtig Idee om hvad der var sødt? Nei.
Paa den anden Side, hvorledes kunde I
kjende bittert, dersom I aldrig havde
smagt det som var bittert? Kunde Iind-;
skrænke det til dem alene, som har erfa-
· ret dette og kjender det? Nei. Ieg svil
fremføre et andet E.rempel.» Tag en
Mand, som har været aldeles blind fra
sin Barndom og aldrig saae det mindste
Glimt af Lys, knnde I beskrive Farver
for ham? Nei. Vilde han kjende noget
til rødt, blaat, violet eller gnult? Nei;
I knnde ikke beskrive dem for ham, hvor-
ledes I end vilde bære Eder ad. Men
sæt, at hans Oine ved een eller anden
Opperativn bliver aabnet, og han seer
paa Solens Straaler, som reflecterer paa
den regnfnlde Sky og frembringer Regn-
buen, hvori han vilde see en Variation
·af Farver, da knnde han selv opfatte
dem; men fortæl ham om Farver, me-
dens han er blind, saa vil han ikke knnde
skjelne dem fra et Leerpotteskaar. Saa-
ledes var det med Adam, førend han nød
af denne Frugt. Hvad Godt var knnde
ikke gjøres ham forstaaelig, fordi han
aldrig havde erfaret det Modsatte. Og
at forklare for ham hvad Ondtvar,k-’:«vilde
være ligesom omI vilde begynde paa at
forklare for et Væsen, hvis Øine aldrig
havde været tillnkket for Lyset, hvad
Mørke var. Knudfkabens Træ paa Godt
og Ondt var sat der, for at Mennesket
knnde opnaae en vis Kundskab, hvilken
han ellers aldrig knnde have opnaaet.
kFed at nyde af den ·forbndne Frugt,
blev han bekjendt med Ulyksalighedz da
TEn Tale ved Jordesærd.
forstod han, at han havde været lyksalig,
men før knnde han ikke begribe hvad Lyk-
salighed var, eller hvad Godt var; men
nu kjender han det formedelst det Mod-
satte; nn bliver han fuld af Sorg og
Elendighed, nn seer han Forskjellen imel-
lem hans forrige og nærværende Tilstand,
og om han paa nogen Maade «knnde
blive sat i sin forrige Stilling igjen , da
vilde han være istand til at paaskjønne
det, ligesom Manden, der aldrig havde
seet Lys. Om en Mand, for hvem alle
Lysets Skjønheder har været udfoldet-
og som aldrig har været i Mørke, blev,
for etOieblik, berøvet sit natnrlige Syn,
hvilken Forandring vilde dette ikke være
for ham; han kjendte ikke noget til
Mørke før, han har slet ikke forstaaet
sig derpaa; det Princip forekom ikke
iblandt ·hans Ideer førend Mørket kom
paa ham og hans Syn var borte: nn
kan han forstaae, at hvad han før var i,
var Lys. Dersom jeg nn, siger han,
blot knnde faae— mit Svn igjen, saa knnde
jeg paaskjønne det, for nn kjender jeg det
Modsatte; giv mig mit Syn igjen, og
lad mig nyde detLys jeg eengang havde;
lad mig skne Skabelsen, lad mig see paa
dens Skjønhed igjen, saa vil jeg være
fornøiet og min Glæde fuldkommen.
Saaledes var det med Adam; lad Veien
blive beredt til hans Igjenløsning, og
hans Afkvms Igjenløsning, og al Ska-
belseiis Igjenløsning, som stikker i Smerte
efter Befrielse; lad dem blive erstattet
hvad de tabte ved Syndefaldet, saa skal
vi see de vil være istand til at vaa-
skjonne det.
(Fortsættes.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
