Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Præstedømmets Gjengivelse.
219
Præstedommets Gjengivelse.
—
Der er neppe nogen Begivenhed, for-
udsagt i det af Gnd indgivue Sand-
hedsord, i Forbindelse med det store for
Christi anden Tilkommelse forberedeude
Værk i de sidste Dage, som der hersker
saa megen Misstaaelse om, og som Stør-
stedeleu af Menneskeslægten anseer min-
dre væsenligt, end Præstedømmets Gjen-
givelse; alligevel er der til samme Tid
ikke iiogeu Sag, der mere angaaer Men-
uestenes Lyksalighed og Velvære i Tid
og i Evighed end Præstedvmmets Gjen-
givelse.
Hvis man af de religiose saavelsom
de irreligiose Menneskers Opførsel skulde
gjore en Slutning, hvorledes Størstede-
len her i Danmark betragter Præste-
donnueti Guds Kirke, saa maa man
vistnok komme til det Resultat, at Stør-
stedelen anseer dette som saare uvigtigt
eller ganske nnodvendigt, i det Mindste
hvad Menneskenes Salighedssag angaaer.
Man vilde maaskee finde denne Dom
ubilligz men vi ville nn kortelig gjøre et
Tilbageblik til de fordnms Hellige og be-
tragte, hvorledes de i Opforsel»og Tale
viiste deres Anskuelse om Præstedømmet
sammenligne dette med Nutidens
Christnes — og Resultatvil klart vise sig.
Naar vi læse i den hellige Skrift see
vi, at Mennesket efter Syndefaldet, da
det blev uddrevet afParadiset, blev mere
og mere fremmed for Gud, hvorfor han
fra Tid til anden enten selv eller ved
Engle maatte nndervise dem om sin For-
losnings-Plan til at frelse de faldne
Mennesker, og advare dem for Straffe-
domme, han vilde lade komme over de
Ugudelige. Vi see tillige, at Han gav
Nogle større Velsignelser og Aabenbax
ringer end Andre; ja Nogle optog Han
endog til Himmelen. Vel elskede Gud
Alle uden Persons Anseelse, ’men alle
Mennesker elskede ikke ham ligemeget; og
derfor vilde og knnde han ifølge sin Ret-
færdighed og Barmhjertighed ikke give
Alle ligemeget. Vi læse iBrevet til de
Hebræer følgende: «Det er umuligt, at
de, som eengang er oplyste, og som har
smagt den himmelske Gave, og er bleven
deelagtige i den Hellig Aand, og har
smagt Guds gode Ord, og den Tilkom-
mende Verdens Kræfter, og falde fra,
atter kan fornyes til Oiuvendelse.«
Da Menneskene formedelst deres Syn-
dighed ikke alle kunde taale ligemeget af
Guds Velsignelse og Kundskab opreiste
Gnd fra Tid til anden Mænd med det
hellige Pisccstedonnue til at nndervise de-
res Medmennesker til deres ,,fuldkomne
Beredelse« og til at forvalte sine Anord-
uinger. Til disse, som han selv ved Aa-
benbaring udvalgte, gav han da Befalin-
ger og Uuderviisninger om sine Hensigter
med Menneskene. De, som Gud saale-
des udvalgte og beskikkede med Præste-
donnuet, underoiiste da Andre saavel an- ’
gaaende timelig Frelse som evig Frelse,
og Gnd anerkjendte deres Forvaltning
og den Underviisning de gav deres Med-
mennesker, saalænge de handlede efter
hans Indflydelse Saaledes var det ikke
enkelte Mennesker alene, der ledede de
andre, men Gud igjennem enkelte Men-
ueskerz derfor gjaldt deres Forvaltning
og Underviisning for Menneskene, og de,
som forkastede Guds Tjenere, for-kastede
derved og Gud selv; medens des som
troede og anuamniede Guds Tjenere, er-
holdt Velsignelser og Forjettelser af
ham; og Gud anerkjendte ingen Andres
Forvaltuing end deres, han havde sendt.
Da Herren saae, atOudskab blev stor
paa Jorden i Noæ Dage, og Menne-
skene kun tænkte paa Oudt hver Dag, be-
sluttede Herreu at udslette Menneskene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
