Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Daab for de Døde. 95
Naar der tales om Velsignel-
serne, som hører tilEvangeliet, og
de Følger, som er forbundne med
Ulydighed til dets Fordringer, gi-
ver man os ofte det Spørgsmaal,
hvad er der bleven afvore Fædre ?
Vil de alle vorde fordømte for ikke
at have adlydt Evangeliet, naar
de aldrig hørte det? Sikkerligen
ikke. Men de vil besidde den
samme Ret, som vi her n der for-
medelst Tjenesten af et evige
Præstedømme, som ikke alene
forretter paa Jorden, men i Him-
melen, og formedelst den store Je-
hovas vise Tilskikkelser; derfor
vil hine Personer, som Esaias sig-
ter til, blive besøgte af dette Præ-
stedømme, og komme ud af deres
Feen sel efter det samme Prineip
som e,dervarulydigeiNoeDage,
blev besøgte af vor Frelser (som
besad det evige melehisedekske
Præstedømme) og havde Evange-
liet prædiket for dem af ham i
Fængsletz og for at de maatte op-
fylde alle Guds Fordrin er, blev
deres levende Venner øbte for
deres døde Venner og saaledes
fuldførtes GudsForordninger, som
siger: »Uden Nogen vorderfedt
af Vand og Aand, kan han ingen-
lunde komme ind i Hininieriges
Rige,« de blev følgelig døbte ikke
for dem selv, men for deres Døde.
Ohrysostomus siger, at Man-hi-
oniterne brugte Daab for deres
Døde.—’ »Efter at en Diseipel var
død, havde de en levende Mand
under den Dødes Leie; derefter
kom de til den Afdøde og spurgte
ham om han vilde modtage Daab,
og som han ikke gav noget Svar,
svarede den anden for ham o
sagde, at han vilde blive døbt i
hans Sted; og saa døbte de den
Levende for den Døde.« Kirken
var naturligviis den Gang udartet
og den særskilte Form kunde være
urioktig, men Tingen er tilstrække-
liglclais iSkrifterne, derfor siger
Paullis, idet han taler om dette
Lærepunkt: »Hvad monne de el-
lers gjøre, som døbes for de Døde,
dersom de Døde aldeles ikke o —
reises? hvi døbes de da for e
Døde?« 1 Cor. 15, 29. Derforvar
det, at en saa stor Ansvarlighed
hvilede aa den Slægt, hvori vor
· Frelser evede, thi han siger: »At
alt det retfærdige Blod skal kom-
me over Eder, som er udgydt paa
Jorden, fra den retfærdige Abels
Blod indtil Saeharias, Baraeliias
Søns, Blod, hvilken 1 sloge ihjel
imellem Templet og Alteret. San-
delig siger Jeg Eder, alt dette skal
komme over denne Slægt.« Matth.
23, 35. 36. Derfor, eftersom de
besad større Fordele end nogen
anden Slægt, ikke alene i Hen—
seende til dem selv, men ogsaa til
deres Døde, var deres Synd større,
idet de ikke alene forsømte deres
egen Frelse, men ogsaa deres For-
fædres, og derfor krævedes disses
Blod af deres Hænder.
Og nu, eftersom Guds store Hen-
sigster haster deres Fuldendelse
i Møde, 00 de Ting, som er talt
om i Pro hetierne, er i Færd med
at opfyl es, eftersom Guds Rige
er grundlagt paa Jorden, og Tin-
genes gamle Orden gjenoprettet,
harHerren aabenbarettil os denne
Pligt og Forret, og vi er befalede
til at blive døbte for vore Døde,
saaledes o fyldende 0badias, den
Prophets rd, som naar han taler
om de sidste Dages Herlighed,
siger: »0g Frelsere skulle op-
komme paa Zions Bj erg at dømme
det Overblevne afEsau, og Riget
skal høre Herren til.« En saadan
Anskuen af disse Ting, bringer
Sandhedens Skrifter i Overeens-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
