Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Er Mormonismen et religiøst Paradox?
den Hellig Aands Gave, som Folk
tænker de faaer, naar de siger, at
de er omvendte eller forbedrede.
Vi vil her tale med Aabenhjertig-
hed og sige, at vi troer at Mange
er oprigtige, naar de bekjender,
at de er omvendte og tænker-, at
de da besidder den Hellig Aands
Gave; men her tillader vi os ær-
bedigst at bemærke, at hverken
Oprigtighed eller Uoprigtighed
forandrer et Prineip. Vi kan ikke
andet end troe, at Hinduerne, Ohi—
neserne, Mahomedanerne, Jøder-
ne og andreBekjendere erligesaa
oprigtige som vi; de beviser det
ved deres Gjerningerz men des-
uagtet har de ikke Evangeliet3 og
Spørgsmaalet opstaaer naturlig-
viis, dersom vi er afvegne fra Evan-
geliets o rindelige Simpelhed, og
har ind ørt andre Lærdomme,
Skikke og Grundsætninger-, vil da
det, at vi kalder Religionsforan—
dringer og Misfkjdsler ved Evan-
geliets Navn, gjøre dem tykke-li-
Fea til Evangelium? Evangeliet
fordum var ikke Simpelthen et
Navn eller Theori, men et Kraf-
tens og Aabenbaringens Prineip.
Det bragte Liv og Uforkraenke—
lighed for Lyset; og den Hellig-
Aands Gave var et Meddelelses—
middel imellem Gud og Menne-
sket og blev synligen kjendt ved
dens ydre Tilkjendegivelser. Der-
for, da Apostlerne lagde Hænder-
ne paa, ,,talede de (Modtagerne)
i fremmede Tungemaal og prophe—
terede.« »Een blev det givet at
tale i Tungemaal; en Anden at
prophetere; en Anden at see Sy-
ner osv.« »Aanden uddeler tilEn·
hver, efter-som han vil.« Den var
aldeles forskjellig i dens Tilkjen-
degivelser fra det, som Menne-
skene nutildags kalder den Hellig
Aands Gave. Men siger Nogle,
naar vi er omvendte, naar vi føler ,
235
os lykkelige, naar vi glæder osi
en god Samvittighed og nyder
Herrens Aand, er ikke det den
Hellig Aands Gave ? Nei. Alle ret-
skafne Mennesker, som gjør Ret,
har Samvittighedens Bifald, enten
de hører til et Kirkesamfund eller
ikke, men et fromt, retskaffent
Menneske, som frygter Gud og
ønsker at holde hans Bud, kan
maaskee have rigeligere af denne
Aand; men dette er ikke den Hel-
lig Aands Gave. Da Philippus
gik ned til Samaria og prædikede
Evangeliet for dem, troede de og
blev døbte, og ,,der blev en Stor-
Glcscle i denne Stad.« Maaskee
Nogle vil sige, at dette var Frug-
terne af den Hellig Aand. Nei-«
Hvad da? En god Aand flydende
fra Lydigheden til nogle af EvanT
geliets 0rdinaneer: »Men der
Apostlerne, som vare i Jerusalemz
hørte at Samaria havde annammet
Guds Ord, udsendte de Petrus og
Johannes til dem; hvilke, der de
vare komne ned, bade for dem, at
de maatte faae den Hellig Aand,
(!!»« alt-» var caclmt flclcelcommea
paa nogen af dem, men de var
alene clkjbte i den Herres Jesu
Navn). Da lagde cle Emmlerae
paa dem ossdefilcclen HellixpiaatlJ«
llvad nytter det da, ligeoverfor
saa klart et Vidnesbyrd at forsøge
at faae Menneskene til at troe det,
som Sektererne aastaaer at være
den Hellig Aan( s Gave? Den al-
let-første Virkning af den Hellig-
Aands Gave var »at lede ind i al
Sandhed, at bringe forbigangne
Ting i vor Hukommelse, og vise
tilkommende Ting.« Ved Besid-
delsen af denne, der kunde ikke
blive saa mange forskjellige Me-
ninger, thi den vilde ,,lede indi
al Sandhed.« Ved Besiddelsen af
denne vilde ikke Menneskene-
være af forskjellige Meningermed
X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>