Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
mine individuelle Anskuelser og
Følelser, hvilke jeg drister mig
til at sige, efter den«personlige
Kundskab jeg har, ogsaa ere An-
dres, saa giver jeg Dem Frihed
tilatofkentliggjsure demiAdoocales
Spalter. Jeg er nødt til denne
Fremgangsmaade i een Henseen- «
de som en Følge af atmangeÆld—
ster ere gangne hen i de sydlige
Stater,« desuden ere der mange nu
i de Egne, som allerede have an-
nammet Evangeliers Fylde, hvil-
ket er aabenbaret iMormonsBog,
og som have lært af Erfaring, at
Sandhedens Fjende slumrer ikke,
eller o hører ikke med sine Be-
stræbe ser i at partiskgjøre Oom—
munernes Sind imod Herrens Tje-
nere, og opæg e Menneskenes
Mishag angaaen e vigtige Anlig-
gender, tænkende maaskee, at
det Rygte monne gaae ud, at en
»Abolitionist« har holdt adskillige
Foredrag for dette Samfund, uden
at den offentlige Følelse blev op-
ægget til at danne Pøbeloptøier
eller Forstyrrelse, hvilket kunde
faae Udseende af, at alt, hvad han
sagde, bifaldtes og annammedes
som Evangelium og Saliggjørel—
sens Ord. Jeg er lykkelig ved at
kunne sige, at ingen Voldsomhed
ellerBrud paa den otfentlige Fred,
forsøgtes, tvertimod, Alle, undta-
gen nogle Faa, vareto e deres
daglige Sysler, og lode en frem-
mede Herre foredrage sine Grund-
sætninger for næsten nogne Væg- ·
ge. Jeg veed, at Mange, som paa-
staae at rædike Evangeliet, kla-
ge over eres Troes-Brødre, som
boe i Syden, og ere færdige til at
unddrage dem deres Samfunds-
haand, fordi de ikke ville give
Slip aa Slaveriprincipet ow op-
løfte Feres Røst imod enhver ing
af det Slags. Dette er et kildent
Punkt, og eet, som skulde frem- ·
Joseph Smiths Levnetsløb.
kalde alle Menneskers oprigti e
Overveielse, og især førend e
skride videre frem i en Modstand,
som er skikket til at ødelægge "
Sydens skjønne Stater, og løslade
over Samfundet en Folkeraee,
som kunde maaskee overløbe vort
Land og krænke det menneske-
lige Samfunds helligste Prineiper,
Kydskhed og Dyd.
lngen vil vel fordriste sig til at
sige, at Folket i Fristaterne er
istand til at kjende Slaveriets On-
der saa godt som dem, der holde
Slaver. Dersom Slaveri er et On-
de, hvem kunne vi forvente først
skulde erfare det? Vilde Folket
i Fristaterne eller i Slavestaterne?
Alle maae villigen indrømme, at
de sidstnævnte vilde forst lære
denne Kjendsgjerning 0g der-
som de, hvem det umiddelbartan—
gaae, lærte denne Kjendsgjerning
først, hvem vilde da være bedre
istand, end de, til at foreskrive et
Hjælpemiddel? Og desuden ere
ikke de, som holde Slaver, Perso-
ner’ der besidde Dygtighed,Døm·
mekraft og Retskaifenhed? For-
vente de ikke at aflæggeRegn—
skab for Guds Domstol for deres
0 førsel i dette Liv? Det kan
u entvivl siges med Rette, atMans
ge, som holde Slaver, leve uden
Gudsfrygt; og det samme kan si-
ges om Mange i Fristaterne. Hvem
skal da være Dommer i dette An-
liggende? .
Saa længe derfor som de i Fri-
staterne ikke interessere sig for
Slavernes Frihed af nogen anden
Grund end de blottePrineiper for
lige Rettigheder, og Evangeliets
Grundsætninger, og ere villige til
at indrømme, at der gives gud-
frygtige Mænd i Syden, hvilke
det ogsaa vedkommer umiddel-
bart, indtil de klage og bede om
Hjælp,« hvorfor ikke ophøre med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
