Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Joseph Smiths Levnetsløb.
Skriget oosp med at opægge Sla-
verne til Mordhandlingey og de-
res Herrer til større Strenghed,
derved gjørende begge Partier .
ulykkelige og uskikkede til at
følge en Fremgangsmaade, som
ellers kunde maaskee lede begge
Partier til at forbedre deres ind-
byrdes Stilling? Jeg troer ikke,
at Nordens Befolkning har mere
Ret at sige til Sydens, at de ikke
Skulle holde Slaver, end Syden
har at sige til Norden, at de
skulle.
Og endvidere til hvad Gavn vil
det nogensinde blive for Slaverne,
at Personer overrende Fristater—
ne og opægge Vrede imod Sla-
vernes Herrer i Sindet hos Tusin-
der og Titusindeiz som ikke for-
staae sig det mindste paa Slaver—
nes Omstændigheder eller Til-
stand? Jeg mener isærdeleshed
dem, som aldrig have reist i S·y—
den og neppe seeten Neger i hele
deres Liv.
Hvorledes nogen Oommune
kan nogensinde blive o )ægget
ved saadanne Personers Tjadden
Drenge og Andre, som ere altfor
dovne til at erholde deres Livs-
ophold ved retskaffen Virksom—
hed, og som ere udygtige til at
beskjæftige sig med nogethaand—
værksmæssigt Arbeide, er -.ufor—
klarligt for mig; og naarjeg seer
Personer i Fristaterne at under-
tegne Dokumenter imod Slaveri,
er intet mindre i min Tanke, end
en Hær af 1ndilydelse, og en Er-
klæring af Fjendtligheder imod
Folket i Syden. Hvad kan ad-
splitte vor Union snarere? Gud
a ene veed det.
Efter at have udtrykt mig saa
frit angaaende denne Gjenstand,
tvivlerjeg ikke om, uden jo de,
som have væretfremmesti at o —
løfte deres Røst mod Syden, vil e
253
skrige ud imod mig, at jeg er
ubarmhjertig, ufølsom og ukjær—
lig, og aldeles ubekjendt med
Christi Evangelium. Det er min
Rettighed derfor at nævne visse
Steder af Bibelen og undersøge
de Gamles Lærdomme angaaende
denne Sag, eftersom den Kjends-
gjerning er uomstødelig, at den
første Omtale, vi have om Slaveri,
findes i den hellige Bibel udtalt af
en Mand, som var fuldkommen i
sin Slægt og vandrede for Gud.
Og det var saa langt fra at denne·
Forudsigelse var imod Guds Vil-
lie, at den endnu forbliver som et
varigt Midesmærke paa Jehovas
Beslutning til Skam ogPorvirring
for dem, som have opløftet deres
Skrig imod Syden, paa Grund af
at de have holdt Uhams Børni
Trældom: ,,Og han sagde: for—
bandet være Oanaan, han skal
være Tjeneres Tjener for sine Brø-
dre.« ,,O lovet være Herren,
Sems Gu , og Oanaan skal være
deres Tjener.« 1 Moseb. 9,25.26.
Følg Verdenshistorien fra den-,
ne mærkelige Tildragelse indtil
! dSUUS Dag, og man vil iinde Op-
« fyldelsen af denne særegne Pkoc
phetie. Hvad den Almægtiges
Hensigt kunde være med dette
besynderlige Tilfælde, tilkommer
ikke mig at sige; men det kanjeg
sige, at Porbandelsen er endnu
ikke tagen bort fra Oanaans søn-
ner, ei heller vil den vorde, indtil
det er bevirket ved ligesaa stor
Magt, som paalagde den, ogPolk,
som blande sig i mindste Maade
iHerrens Planeri denne Sag, ville
komme under den forholdsviso
Fordømmelse for Herren; og de,
som ere bestemte paa at fortsætte
en Fremgangsmaade, som viser
— en Opsætsighed og en feberagtig
Rastløshed imod Herrens Planer,
vil lære, naar det kanskee er for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
