Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
" Sliandinaniens Stjerne
Grgan sor rle Sidste Dages Yellige
Sandheden, Kundskaben, Dyden og Troen ere forenede.
7. Aarg. Nr. 6.
Den 15. Decemlpek 1857. Priis: 6 Sk. pr. Exp,
TNennesket er Guds Afkom.
(Fra ,,ttie Millennjal Sum-)
,,Vi ere Guds Slægt.«
Menneskets Forhold til sin Gud er
en Gjenstand, som er værdig vor Betragt-
ning. Retteligen at forstaae og·vurdere
dette Forhold vil sætte Mennesket i Stand
til at danne sig en rigtigere Opfattelse af
Guds sande Væsen og Retfærdigheden af
hans Fordringer. Dersom Apostelens Er-
klæring er sand, at vi ere Guds Slægt—
Børn af ,,een Gud og Alles Fader,
som er over Alle,« (Ephes. 4, 6.) saa kan
hans Ret til at regjere og raade over os
ikke vel drages i Tvivl.
At være en Søn eller Datter as een
af de mægtigste Monarker paa Jorden,
pleier at ansees for en stor Ære, og at
deeltage i alle den kongelige Families For-
dele og Udmærkelser, pleier i Sandhed at
ansees·s for en misundelsesværdig Stilling.
Om saa er, hvor uendeligt større maa det
ikke ansees, at vi ere ægtefodte Medlemmer
af den Eviges kongelige Familie, med
Jesus Christus som vor ældre Broder.
At Mennesket har været til som et
aandeligt organiseretVæsen, inden det kom
iden nærværende timelige Tilværelse, er
bleven omtvisiet, endskjøndt det ikke fornuf-
Ap.
Gj. 17, 29.
tigviis kan betvivles. (See Eph. 1,
3—11. Rom. s, 29. Præd. 12, 7.
Joh. 88, 4—7.) Apostelen gjør en tyde-
lig Adskillelse imellem vor aandelige
og jo rd i ske Herkomst, idet han gjør den
meget bestemte Slutning, at Lydighed til
vor himmelske Fader er langt nødvendi-
gere, end Lydighed til vore jordiske For-
ældre. Han siger: ,,Have vi tilmed havt
vore kjedelige Fædre til Optugtere, og be-
varet Frygt sor dem, skulde vi da ikke
meget mere være Aanderncs Fader
underdanige, og leve?« Ebr. 12,9. Det
gives os her tilkjende, at Lydighed til en
jordisk Fader er en Sag af mindre Vig-
tighed, end Lydighed til vore Aanders Fa-
der, saa at, om vi ikke kunne adlyde begge,
skulle vi hellere være Aandernes Fader un-
derdanige. Ved at være det, lover han os,
at vi skulle leve — at vore Aander skulle
leve, hvilket suldelig indbefatter (talt om,
, som det er, i Modsætning til Kjodet,) at
vore Aander skulle have evigt Liv. Apos
stelens Slutning angaaende denne Sag er
ikke alene folgerigtig i sig selv, men den
er fuldkommen overeensstemmende med,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
