Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82 «
hvad Jesus lærte, da han sagde: ,,Hvo,
som elsker Fader eller Moder. mere end
mig, er mig ikke værd. « Matth. 10, 37.
Atter, Pauli Erklæring: at ,,vi ere
Guds Slægt, « kunde ikke have Hensyn til
vort Kjød, men til vor Aand — at vort
aandelige Væsen er avlet af ham. Der
siges ogsaa, at aandelige Tiug ere i Lig-
nelse af timelige Ting, og de jordiske i
Afbildning af de himmelske. Mennesket
blev i sin jordiske Form og Skabning skabt
iGuds Billede, efter hans Lignelse, (1
Moseb. 1, 26. 27.) den store Fader, som
havde avlet alt Kjods Aander, men
som, med Hensyn til Kjødet, har sagt, at
Jesus var hans Eenbaarne.
Den Kjendsgjerning, at naar Aanden
forlader Legemet, vender den tilbage til
Gud, som gav den, og aflægger der Regn-
skab for alle Gjerninger, gjorte i Legemet,
er tilstrækkelig til at bevise, at Aanden er
en Personlighed i sig selv, at den er et
organiseret Fornuftvæsen, som er i Stand
til at tænke, dømme og slutte, og aflægge
Regnskab for alt det, den har ladet Lege-
met gjøre, medens den beboede samme; og
dette aandelige Væsen, som er fornuftigt
og ansvarligt, er det samme, som Gud
gav hvert Menneske, da det blev skabt og
kom ind i denne Verden. Derfor er det,
at de Aander, som strede i Himmelen til-
ligemed Michael (Adam) og seirede over
Dragen (Lucifer) og hans Engle (Aab.
12, 7—9.), tillodes at komme ind i Ver-
den og paatage sig Tabernakler eller døde-
lige Legemer, som, formedelst deres Lydig-
hed og Trofasthed skunne blive helligede
og modtagelige for Udødelighed i den her-
lige Opstandelse. · Og da’Aanden og Le-
gemet, kun naar de ere forenede, kunne
nyde en Fylde af Salighed, saa maae dc
Aander,- som i denne Prøvestand ikke holde
Legemet underdanige under de Love, hvor-
ved de kunne helliges, forfeile at modtage
en celestial Herlighed; heller ikke kunne de
Mennesket er
Guds Afkom.
vorde Arvinger til alle Ting. Dersom de
ikke kunne arve en celeftial Herlighed, kunne
de ikke blive Guds Sønner i den Betyd-
ning, som omfatter baade Legeme og Aand.
Uagtet Aanden, i den oprindelige, organi-
serede Tilstand, er et ægte Barn eller Af-
kom af Aanderues Fader, maa Legemet
gjennemgaae en Prøve og føie sig efter
den samme Faders Befalinger, paa det at
de, som frelses, maae blive Guds Sønner
baade med Hensyn til Legeme og Aand.
Han anerkjender ikke vor Fødsel af Kjo-
det, som en tilstrækkelig Prøve, men har
forordnet, at Skabningen skal undergaae
en anden Fødsel, naar Aand og Legeme,
forenede, ere saa vidt udviklede, at Skab-
ningen er ansvarlig for Legemets Gjernin-
ger; og denne anden Fødsel er, at blive
født paany af Vand og Guds Aand,
der gives Alle, som lade sig fode pa any
for at lyse dem paa deres Vei igjennem
Verden.
Paa Betingelse af denne Lydigheds-
Handling, at underkaste os en ny Fod-
sel, der beviser vor Lydighed til Retfær-
dighedens—Lov i denne Proveftand, efter
at have været trofaste i vor forrige Prøve-
stand, er det lovet os, at vi skulle blive
Medarvinger med Jesus (Rom. s, 17.),
som er den Forstefodte med Hensyn til
Aanden, (Ebr. 1, 6. Rom. s, 29. Colos.
1, 15. Aab. 3, 14.) og den Een-
baarne med Hensyn til Kjødet. (Luc.
1, 35. Joh. 1, 14.)
Disse og mange andre Striftsteder
vise, at Mennesket havde sin Oprindelse
hos Gud i den evige Verden, og at dets
Tilværelse her er blot en Prøvetid, eller en
Mission, hvori det paaloegges at vise sin
Troskab mod sin himmelske Fader for visse
store og evige Hensigters Skyld.
Der ere ogsaa andre Grunde, som
ere indlysende for ethvert eftertænksom
Sind, og som ere af Vægt og kræve vor
Opmærksomhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
