Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
Sprogbrug om dem i Udtryk, som ikke til-
kjendegive de virkelige Omstændigheder,
men blot de tilsyneladende.
For nogle Aarhundreder siden be-
domte Menneskene saadanne Ting alene
efter Tilsyneladelser. De kjendte ikke den
virkelige Sandhed. De troede og lærte,
at Jorden var een stor Flade. Og dette
er sandeligen ligesaa stor tilsyneladende
Virkelighed nu, som det altid var. Men
den Virkelige Sandhed, som den yngste
Begynder i Videnskaben vel veed, er, at
dens Overflade er ikke slad, inen rund-
ophøiet, at Jorden (indbesattende Havet)
er kugledannet i Form, dreiende sig i sin
Kredsbane iRummet, ligesom de andre
Himmellegemer, og ndgjor ligesaa meget
en Deel as hvad der kaldes Himlene sam-
menligningsviis, som nogen anden Planet.
De Gamle, hvis Philosophi var, at
Jorden var et fladt Legeme, troede ogsaa,
at Solen og alle Himmellegemer virkeli-
gen kom op ovensor og dalede ned imder
dets Rand dagligen. Denne almindelige
Tro stadfæstede de fromt med saadanne
Skriftsteder, som de ovensor ansorte, og
Alle, som vovede at paastaae det Mod-
satte (som Galilens), bleve forfulgte, sag-
søgte, sængslede og straffede som Kjættere
og Vantroe.s Alt dette kom af, at m a n
feilagtigen dømte efter Til-
fyneladelser.
Dette er Maaden, hvorpaa mange
Vildfarelser ere opstaaede og bekræftede. Si-
den Galilei Dage har dog Sandheden
med Hensyn til denne Sag seiret i en stor
Udstrækning, thi nu, omendskjøndt Tilsynes
ladelserne ere de samme som forhen,
domme ikke fornuftige Folk efter Skinnet,
men efter denne bekjendte Virkelighed.
Saaledes, omendskjøndt Himmelens
Stjerner synes at være os saa nær, vide
vi dog fra mathematiske Beregninger, at
den nærmeste af dem er mange Millioner
Mile fjernede fra os; medens derimod
Sandhed, modsat det ydre Skin.
Skyerne, som synes at være saa sjernt sra
os, og saa nær Stjernerne, ere i Virke-
ligheden kun en fjerdedeels eller en halv
dansk Miil over vore Hovedet.
Maanen synes for os at være en
stor Deel større end Stjernerne. Dette
kommer simpelthen af, at den er os meget
nærmere. Alligevel vide vi, at nagtet
dens storre Udseende, er den i Virkelighe-
den betydeligen mindre.
Mange af Stjernerne synes for os
at være saa nær sammen, at endog to
Stjerner see ud som een, og kaldes derfor
»Dobbeltstjernerz« hvorimod de i Virkelig-
heden ere mange Millioner Mile fjernede
fra hinanden.
Gjenstande, som ere i en lang Af-
stand fra os, vise sig ogsaa isorskjellige
Stillinger, alt efter Jagttagerens Stand-
punkt. De ere ikke, hvor de synes at
være. Herfra udspringe Reglerne for at
finde, hvad der kaldes Himmellegemernes
Paralax (d. e. Forskjellen imellem en
Gjenstands sande og tilsyneladende Stand-
punkt). Ved hvad der kaldes Solnedgang,"
er Solen undertiden lilsy n ela d en d e
ovensor Horizonten, endog en Tid efter
at den virkeligen er nnder Hori-
zonten, og derfor virkeligen ude as Syne.
Naar Gjenstande sees gjennem en Kikkert,
synes de at være nær ind paa os, og ved
at vende Kikkerten om, synes de at være
langt borte. " Naar en Iagttager foran-
drer sin Stilling eller Standpunkt, synes
Gjenstandene omkring ham at have for-
andret sig. Den samme Gjenstand vil
vise sig sor een Iagttager at være paa eet
Sted, og for en anden paa et andet Sted.
Den kan ikke være paa begge Steder, og
er i Virkeligheden paa intet af dem.
Saaledes ere vi paa alle Sider om-
givne af Tilsyneladelser i Naturen, hvilke
den overfladiske Betragter er undertiden til-
boielig til at forvexle med Virkeligheden.
Det uvidende Naturmenneske kan maaskee
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
