Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
J de Helliges Forsamling er det og-
saa muligt at blive bedragen as det ydre
Skin. Et Menneske kan bekjende sig at
være en Hellig, og dog være en Hykler.
»Alt er ikke Guld, som glimrer,« endog i
Guds Kirke. Dersom Retskasseuhed og
Charakteersafthed findes snogensteds, saa
findes de sikkerligen der; men alle Menne-
sker ere ikke hvad de bekjende at være, eller
endog synes at være. Der fandtes en
Judas iblandt de udvalgte Tolv — en
Lueiser iblandt de himmelske Fyrster ; og vi
maae visseligen ikke vente at finde de Hel-
liges Kirke aldeles fri for falske Brødre.
Siniplere Metal kan sorgyldes og bedrage
Øiet Kjærlige Udtryk kunne bedrage
Hjertet, og gjør det ofte. En Mand, som
bekjender sig at være en Guds Hellig, kan
maaskee tale meget sorstandigen og flydende
om de Ting, som vedkomme Guds Rige,
og uagtet al hans Snakken, være meget
ond as Hjertet. Han kan maaske prædike
og give Raad liig en Engel, og bede med
al mulig Alvor og tilsyneladende Oprig-
tighed, og dog være en Hykler og Skrøm-
ter. Ak, det faldne, seiltagende »Menneske
seer efter den udvortes Anseelse, men Her-
ren seer til Hjertet.«
Hvor nødvendigt er det ikke altsaa,
at de Hellige, iblandt andre Gaver, ogsaa
skulde besidde den Gave ,,at bedømmeAan-
der!« thi, ligesom Apostelen sagde med
Hensyn til de Dage, hvori han levede,
saaledes kunne vi ogsaa sige i Henseende
til disse sidste Dage: »Mange forføreriske
Aander ere gangne ud i Verden.« Og vi
maae være agtpaagivende, og ,,ikke troe
enhver Aand, men prøve Aanderne, om de
ere as Gud." Og hvorledes skulle vi
prøve dem, undtagen ved Guds Aand?
Det er den eneste Maade, hvorpaa vi
kunne dømme en retfærdig Dom. Dersom
vi prøve paa at dømme ved vor egen fei-
«lende, uoplyste Dømmekraft, ere vi udsatte
Sandhed, modsat det ydre Skin.
for at blive vildledte og bedragne ved det
udvortes Skin.
Det hænder ofte, at man dømmer en
Andens Charakteer fra et eller andet sær-
skilt Træk eller en eller anden enkeltstaaende
Handling af hans Liv; men en saadan
Dom er uretfærdig og uforstandig. Det er
en Mands Liv og Forhold i det Hele, og
ikke et enkelt Træk, eller en enestaaende
Handling, som udgjør Maalestokken for
hans Charakteer. Det er efter Hovedsum-
men af et Menneskes Liv og Gjerninger,
at Alles store Dommer vil een Gang ud-
tale den sidste Kjendelsez og det er alene
efter et saadant Prineip, at de Hellige
skulde bedømme hverandres Værdighed eller
Uværdighed.
Atter, see vi Gjenstanden fra et andet
Synspunkt, maae vi bemærke, at det er
ligesaa nødvendigt at vi vogte os for at
dømme Guds gode og sande Hellige efter
det ydre Skin af deres Handlinger osv.
Ligesom vi ikke hastigen skulle gjøre en
Mand til »en Synder for et Ords Skyld,«
saa skulde vi ogsaa være sene til at for-
dømme en Mand for en tilsyneladende slet
Handling. Det, som ved første Øiekast
kunde synes at være urigtigt, kan maaskee
i Virkeligheden faae et rigtigt Udfald.
Endogsaa i Ord eller Handlinger, som
ikke i sig selv ganske kunne sorsvares, kan
man urigtigen bedømme Bevæggrnndene,
Aftage feil af Hensigterne, misforstaae Øie-
medet. Og Handlinger, som i sig selv
ere gode, bedømmes ofte urigtigen af over-
fladiskeDommere. Mistanken er et slimet,
grøn-øiet Uhyre, hvis Blik altid har en
kold og visnende Indflydelse. For de Ilde-
sindede og Onde-synes alle Ting ondt;
ligesom alle Ting har et guult Skjær for
den Guulsottige. «
Selv Jesus, som kom ind i denne
vor Verden i den udtrykkelige Hensigt at
velsigne Menneskeslægten, og som bestan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
