Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
det andet, og det høieste voxedesidst op.«"
’Han-saae tillige, at »en Gedebuk kom fra
·Besten« med ,,et anseeligt Horn imellem
sine Øine,« og som »slog Veederen og
sonderbrod dens Horn-« Derefter ,,blev
Gedebukken saare stor; og der den var ble-
ven stærk, blev det store Horn sonderbrudt,
og fire anseelige Horn opvoxede i Stedet
derfor mod de fire Himmelens Veir.«
Y J Udlaeggelsen af dette Syn siges ud-
’trykkeligem ,,Den Væder, som Du saae
havde de to Horn, er de Konger af Me-
dien og Persien.« Disse to Konger for-
enede sig, som vi allerede have viist, for
at omsthrte Beltsazars Rige, og »Darius
den Meder antog Riget.« Det ene af
Hornene var imidlertid »hoiere end det
andet,« og ,,det høieste voxede sidst op,«
eller med andre Ord, Persien fik under
Cyrus Fortrinet for Medien, og det ,,Me-
-disk-Persiske« Rige blev saaledes til det
»Persiske« Rige, paa hvis Fane Billedet
af en Gedebuk var fæstet som det kon-
gelige Vaabenmoerke. Væveren ,,stangede
mod Vesten og Norden og Sonden« og
,,den blev stor,« indtil Gedebukken fra
Vesten »lob til den i sin kraftige Grum—-
hed,« og »slog« den, og ,,sønderbrod dens
to Horn.« Billedet af en Gedebuk var
Maeedoniernes kongelige Vaabenmoerke.
Videre siges der i Udlceggelsen: ,,Og den
laadne Buk er Kongen af Grækenland;
og det store Horn, som var imellem dens
Øine, er den forste Konge,« som var,
hvilket vi for have seet, Alexander den
Store —- hiin Tids anseeligste Kri-
ger. Dette »anseelige Horn« blev dog
tilsidst sonderbrudtz »og at det blev søn-
derbrudt, og fire stode i Stedet sor det,
er, at fire Kongeriger skulle opstaae afdette
Folk, men ikke med hans Kraft,« hvilket
har Hensyn til Alexanders fire Efterføl-
geres Riger — Cassander, Lysimachus,
Ptolemceus og Seleukus, der ogsaa beteg-
.nes i Synet ved Parderens fire Hoveder.
Nebueadnezars Dram.
UagtetsdisseKonger vare ,,uavnt·undige«
som Alexanders dueligste Feltherrer, for-
medelst deres militaire ngtighed, arvede
de dog hverken deres Forgjængers Betoni-
melse eller erholdt »hans Magt,« men det
synkende Rige blev tilsidst, som vi allerede
have viist, overvunden og tagen i Besid-
delse af Romerne. ·
Vi ville nu gaae over til at betragte
de nærmere Omstændigheder ved det andet
Rige, som »Himmelens Gud skulde opreise
i de sidste Dage,« og som skulde sonder-
slaae og aldeles knuse Billedet af Guld,
Selv, Kobber« Jern og Leer-. Daniel
siger: ,,Du saae dette, indtil der blev en
Steen afhuggen, som skete ikke med Hæn-
der, og den slog til Billedet paa dets Fod-
der af Jern og Leer, og knusede dem. Da
blev Jernet, Leret, Kobberet, Selvet og
Guldet knusede tilsammen, og vare lige-
som Avner af en Loe om Sommeren, og
Vinden optog dem, ogderes Sted blev
aldeles ikke funden; men Stenen, som slog
til Billedet, blev til et stortBjerg, og op-
fyldte al Jorden.« Udlceggelfen herpaa
var, ,,at i de samme Kongers Dage skal
Himmelens Gud opreise et Rige, som ikke
skal fordærves evindeligen, og det Rige
skal ikke overlades til et andet Folk; det
skal knuse og gjøre Ende paa alle disse
Riger, men det, det skal bestaae evindeli-
gen. Efterdi Du saae, at der blev af-
huggen af Bjerget en Steen, hvilket skete
ikke med Hænder, og knusede Jernet, Kob-
beret, Leret, Solvet og Guldet, saa haver
den store Gud ladet Kongen vide, hvad
der skal skee efter dette ; og denne Drøm er
fast, og Udtydningen derpaa er vis.«
Her tales der om et andet, særskilt
Rige, der skulde ,,opreises« paa Jorden,«
efter at Billedet var eomplet færdigt fra
Hoved til Tæer.
Den populaire Mening blandt de saa-
kaldte Christne er, at Riget, som her hen-
tydes til, var et aandeligt Rige, der op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
