Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162 Israels Væxt
udbredte sig paa Jordens Overflade og
forøgedes i Antal og Vigtighed, begyndte
de at afvige fra deres Fædres Veie samt
tabte sved Ugudelighed den Forrettighed at
have det fande Præstedomme og Aaben-
baringens kostelige Gave; og, endskjøndt den
storartede Tradition om Guds Magt, til-
kjendegivet ved een Families Frelse, me-
dens Resten af Menneskeslægten omkom,
vedligeholdt hos dem en Slags Frygt for
et hoiere Væsen, dannede de sig selv Gu-
der efter deres egne forvendte Begreber og
Traditionen efter at de havde tabt Kund-
skaben om den sande Gud. Nogle, hvor-
iblandt Melchisedek, holdt fast ved det sande
Præstedømme med Nidkjcerhed og Trofast-
hed, medens Mange, som efter Slægt-
folgen vare Arvinger til denne Myndighed,
vendte sig fra Lyset til Mørket og van-
drede i Afguderiets mørke Taage.
Ud fra en saadan Familie kaldte Her-
ren Abraham og sagde til ham: »Jeg er
den almægtige Gud, vandre for mit An-
sigt og væk fuldkommen. Og jeg vil gjøre
min Pagt imellem mig og imellem Dig,
og forniere Dig ganske meget; og i Dig
og i din Sæd skulle alle Jordens Slæg-
ter velsignes.« At Gud bestemte denne-
Velsignen af Nationerne til at bliveTidss
alderes Værk er klart af Udtrykket: ,,din
Sædz« og at forskjellige paafølgende Tids-
afsnit vare bestemte dertil, maa ogsaa være
indlysende for den, som overveier, at Gud
i sin Forudvidenhed kjendte Evneriie og
Anlæggene hos de forskjellige Personlighe-
der, som han skulde lade fremtræde paa
Handlingens Skueplads Tid efter anden
for at fremme hans Planer og fuldbyrde
Opfyldelsen af hans Forjættelser.
Abraham, adlydende Himmelens Kal-
delse, ,,drog ud« fra sit Land og sin Slægt
og fulgte Forsvnets Veiledning. Velsignet
paa sine Reiser med mange store og her-
lige Aabenbaringer, kundgjorde Gud ham,
at af Aanderne i den evige Verden vare
til en Ration.
Nogle ædlere og visere end Andre, og bleve
beskikkede til Styrere og Ledere, og bestemte
til at komme frem paa Jorden, naar Guds
Hensigter fordre det.
Jblandt disse ædle og forudvalgte For-—
nuftvæsener i den evige Verden var Abra-
ham (see Abrahams Bog iPearlofgkeat
Pkice,) og fra ham skulde et Folk ud-
springe, der skulde have Indflydelse paa
Verden i alle tilkommende Slægter. Aar-
hundreder rullede hen; Abraham sov i
Ptachpelahs Hulez Isaak og Jacob havde
ogsaa betalt Naturens Gjeldz men hver
af dem stadfæstede for sin Død ved Ju-
spirationens Aand Forjættelserne, givne
deres Fader. Joseph, den vise og dydige,
den ædle og gode, —- vcerdig Forfader til
hans sidstedages Navne — havde opgivet
Aanden og laae iblandt de Magtige i
Ægypten, ventende paa den Tid, da hans
Been skulde fores hen til det forjoettede
Arveland og nedlæg·ges ihans Families
Grav. Da begyndte Abrahams Efter-
kommere at føle, at Gud virker paa mange
forunderlige og for Mennesket uforstaaelige
Maader, for at tilveiebringe sine Hensig-
ters Udførelse.
Opdragne i det fede Gosen, den ri-
geste Landsdeel af Ægypten, formerede de
sig og tiltoge i Styrke, indtil Pharao,
frygtende deres voxende Magt, lagde Th-
ranniets tunge Jernhaand paa deres Skul-
dre, og de bleve nødte til at underkaste sig
Slaveriets bittre Lod, lære Arbeidsomhed
og Udholdenhed, stole paa deres egne
Kræfter og udvikle hele deres Muskelfthrke,
nødvendige Betingelser for et Folk, be-
stemt til at drage ud iOrkenen, trænge
ind i et fremmed Land, overvinde dets
Indvaanere, og tage det i Besiddelse; og
Forjættelserne til Fædrene paapegede tyde-
ligen, at de maatte gjøre dette.
Førend vi gaae videre, vilde det ikke
være af Veien at kaste et Blik paa nogle af
Verdenshistoriens Begivenheder efter Synd-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
