Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Israels Væxt
floden, forsaavidt Fortidens Optegnelser
gjør os bekjendt dermed.
Efter den bibelsie Tidsregning kom
Syndfloden i Verdensaaret 1656, og Is-
raels Udgang af Ægypten i Verdensaaret
2493, givende et Tidsrum af 837 Aar for
Noahs Familie at formeres og blive talrig
i; og naar vi tageiBetragtning, at Men-
nestene dengang levede mere efter Naturens
Love, og desaarsag befad større Aands- og
Legemskraft til at avle og fede et sundere
og talrigere Afkom end nu er Tilfældet,
skulle vi ikke sorundre os over det store
Folkeantal, som var i een eller to af de
store Magter, som den Gang fandtes.
Den første Regjeringsform var den
patriarkalske, idet enhver Fader regjerede
over sin egen Familie; og eftersonr Fa-
milierne forøgedes i Antal og Indflydelse,
blev denne Myndighed større, indtil opad-
stræbende og ærelystne Aander sogte at ud-
strække deres Herredømme og underlægge sig
Andres Familier-; derved opstod efterhaan-
den Konge- og Keiserdonnner og monars
kiske Regjeringsformer.
De to mægtigste Riger af den tid-
ligste Oprindelse indremmes at have været
Æghpten og Assyrien. Det første blev
grundet af Menes, der formodes at være
den samme som Misraim, Chams Sonz
medens det andet antages at være grundet
as Nimrod, Chams Sonnesøn. Vare dette
som det vil, men der anføres, at under
hans og hans Søns, Ninus’s, kraftige
Regjering blev Assyrien en Stormagt,
som ved Vold og Erobring udvidede dets
Grændser og Indflydelse, medens det un-
der Semiramis, NiniDronning, opnaaede
en neppe fattelig Storhed og Betydenhed.
Nineve (opkaldt efter Ninus) og Babylon,
Oldtidens store Stæder, vare forstørrede
og udsmykkede i en Grad, som gjorde dem
til Verdens Undere. Semiramis, ifølge
Diodorus, anvendte alene paa Babylons
Befæstelse og Forstjonnelse 2 Millioner
til en Ration. 163
Arbeidere, samlede fra alle Provindseri
hendes vidtløftige Rige. Under hendes
Eftertraeder, Sønnen Ninvas, en magelig
og til sandselige Lyster og Fornøielser hen-
given Fyrste, aftog Riget i Bethdenhed;
ligeledes under hans Efterfølgere i tredive
Generationer tabte det gradviis sin blæn-
dende Storhed, indtil Sesostris, Konge af
Ægypten, (som antages at være den samme
Pharao, der nndertrhkkedeJsraeliterne saa
haardt) udstrakte sine Erobringer langti
Øst, underkastende sig Nationerne , og
vendte hjem, belæsset med Krigsbvtte fra
fine Felttog. Efter hans Død opnaaede
det asshriske Rige igjen sin forrige Stor-
hed Under kraftigere Hersker-e.
Lad os nu gaae lidt tilbage og op-
tage Traaden as Ægyptens Historie. Efter
at det havde reist fig i Storhed under Me-
ne’s og hans Eftertræderes Regjering, blev
det eftertragtet af fremmede Erobrere. Det
blev følgeligen angrebet af de omdragende
Stammer fra Arabien eller Phoenicien og
den større Deel af det underkastet deres
Herredømme. J 260 Aar herskede de saa-
kaldte Hyrdekonger over den skjønneste Deel
af Landet, indtil de uddreves af Amosis,
en anden ægyptisk Konge, der da regjerede
saavel over den nedre Deel, kjendt som
Gosen, som over den ovre Deel. Den
Afsky, som Æghpterne havde for Mindet
om disse erobrende Hhrdefolk (Nomader),
vidste Joseph at vende til Bedste for sin
Faders Huus, da han underviste Brødrene
om, at de skulde sige Pharao — et fælles
Navn for alle Ægyptens Konger — at de
vare Hyrder, som levede af sine Hjorder,
og derved sikkre dem Landet Gosen, riigt
paa alle Naturens Frembringelser og den
frugtbareste Deel af det saare frugtbare
Land. De særegne Omstændigheder, der
formaaede Patriarken Jacob til at drage
ned til LEgvptem ere altfor vel bekjendte
til at behøve nogen Gjentagelse her ; men
den Viisdom, der lagdes for Dagen i at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
