Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jsraeliternes Udgang fra Ægypten
Jeg lyttede med Ringeagt til den Idee,
at hine trællefodte Lastdyr, hine Dyrkere
af vore Jorder, hine Brændehuggere og
Vandbærere, de fornedrede Hebræere, kunde
lofte deres Øine imod Ægyptens glindsende
Landser. Som General over den fjerde Armee
i vort beromte Rige, de gyldne Skjolddra-
geres Armee, som havde beseiret alle Stam-
merne i Nubien og Æthiopien, fra Ørke-
nens Rand indtil den høieste Bjergkjede,
der danner Verdens Belte, behøvede jeg
blot et Ord fra Thronens Fod, fra Kon-
gen, Sønnen as hundrede Konger, for at
knuse Oprorets Sønner, ligesom Ørkenens
Myrer, eller adsprede dem vidt, ligesom
Ovnens Aske, til alle Himmelens Hjor-
Uck· Jeg havde nylig bragt Armeen til-
bage fra vor Erobring. Den laae nu
leiret foran mig, et prægtigt Skue, ud-
spredende sig, saa langt Øiet kunde naae,
med sit Bytte, sine Krigssanger, og en
Skov af slagrende og brogetfarvede Ban-
nere, frareone Bjergstacnmernes med dia-
mantbeprydede Turbaner bedækkede Kongek.
Zaraph, ch gamle Fyrka over Beboerne
af den ostlige Oasels — hiin Plet med
levende Kilder, sremskydende som en gron
O idet brændende Sandocean, aldrig be-
traadt af Mennnesket, og hvis Grændser
udgjores af Kanten af den runde Himmel-
hvælving ·—— sad ved min Fod, bunden
med en Sokdisnkk Han var den tap-
preste af vore Fjender og i Spidsen for
den tappreste Stamme, men hvo kunde
modstaae de ægyptiske Stjolddragere? Hans
Nyttere bleve kastede overende, hans Telt
lagt i Aske, og den med Kobberspids for-
synede Landse var. som en Pileqvist i et
Barns Hænder. Fuld af foragtelig Harme
spurgte jeg min kongelige Fange, hvad han
P) Saa kaldes en frugtbar, gron Egn
i Sandorkenen, og er ligesom en Ø
i Sandhavet.
185
tænkte om hine Hebraeeres Forhaabninger
til at bryde deres Lænker.
,,Der er intet Haab for dem, menne-
skeligviis anskuet,« sagde den gamle Mand,
»medens saadan en Armee, som den foran
os, ligger færdig til at fortære dem, lige-
som Flammen fortærer Avnerne paa Tærske-
gulvet.«
Men han udtalte Ordene med en Høi-
tidelighed, lidet passende til min Haan,
hvorfor jeg atter tiltalte ham.
»Jntet Haab efter menneskelig
Anfkuelse,« sagde jeg, ,,Fyrfteaansen
Zophir? Og hvad andet Haab have de?
Ere de Magiers Kunne de fremkalde Aan-
derne fra Ilden og Vandet? Kunne de
bringe Tordenen og Hagelen til at stride
for fig? Kunne de formaae den store Gud
Apis til, med sine Horn, at drive sit Folk
ud i Vesterhavets dybe Bolger?«
Zaraph var taus med Øiet vendt
opad i rolig Henrykkelse, som om han stir-
rede ind i de høieste Himle, og saae mere
med Sjælens Øie, end med Legemers.
»Mægtige Hovding over de Mægtige,«
sagde han tilsidst, boiende fin gamle Pande
for mig, ,,uovervindelige Kriger, een af
de begunstigede Piller for Mizraims evige
Throne, hvorledes skal din Tjener aabne
Alderdommens trætte Læber foran Kraftens
og Viisdommens Sorr?«
Jeg ærede den gamle Mand for hans
Tapperhed og hans Aar, og tagende ham
ved Haanden, bad jeg ham at tale alt
det, som laae paa hans Sind.
»Fyrste,« sagde han, ,,jeg er idag 90s
Aar gammel, og det er ikke fra Læberne
as den, som længes efter at vorde taus
for stedse, at Logneus Ord skulde flyde.
Men De er Kriger og kan ikke kjende Frygt;
De er en Viis og maa elske Sandheden.
Lad derfor Sandhed vorde sagt. Ægyp-
tens onde Dag er forhaanden.«
Ufrivillig blottede jeg til Hælvten min-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
