- Project Runeberg -  Skandinaviens Stjerne / 8. Aarg /
199

(1851-1956)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Guds retfærdige Handlemaade mod Menneskene.

199

udfordres for at dygtiggjore dem til at Riget til Faderens Tilfredshed, vil han
handle retfærdigt mod dem, hvis Vel er give sine Hellige det til en evig Eiendom.

dem anbetroetz og naar de have opbygget



Israeliternes Udgang fra Ægypten.
En Oversættelse af et coptisk Manuskript.

(Fra ,,Jewish cronjcle.«)
(Fottsat fra Side 187.)

Det var Morgen, da Harpespillernes
og Mesterfangernes Toner, der hilsede den
opstigende Sol — Himlenes store Herre
—- bragte mig og mine Ryttere for Sta-
dens Porte. Jeg red lige til Palladset, og
kastede mig til Jorden for hans Fodstam—
mel, som er en Efterkommer af Seier-
herrernes Seierherre,Viisdommens Lampe,
Himmelens Broder — Pharao, Kongernes
Konge paa Jorden. Men hans Aasyn var
morkt, og intet Ord undslap hans Læber.
Alle Mizraims Vreldige stode for ham,
og Alle skjælvede for Uveiret, som trak op
paa hans Pande, og for Ilden, som flam-
mede i hans Øine

Tilsidst udbrod han med en Stemme,
som dirrede af Haan og Raseri: »Lad
Oproreren blive bragt for sin Konge!
Lad Slaven komme og trodse Ægyptens
Thronel«

Fra den kongelige Thronhimmels Fod-
stykke, ved hvilket jeg stod, overskuede mit
Øie den uhyre Slette, som omgav Pal-
ladset. Den var aldeles opfyldt af Trop-
per og Folk, saa langt Øiet kunde naae.
J den opgaaende Sols glimrende Straa-
ler lignede denne uhyre Udstrækning af
Turbaner og Hjelme, glindsende Landser
og Folkets skarlagenfarvede og floielsfar-
vede Gevanter, et umaaleligt Ved af Tu-
lipaner og Roser, Alt besjælet af pludse-
ligt Liv. Skuet var saadant, som kun
Ægyvten de opvise, og jeg frydede mig



over dets Storhed og Pragt. Kun lidet
dromte jeg da om, hvor snart Alt skulde
omskiftes med Gravens Farver-.

Men som jeg stod hensunken i Be-
tragtningen af denne Scene, syntes den
store Menneskemasse at blive bevæget lige-
som ved et pludseligt og dybt Indtryk.
Den bolgede frem og tilbage, den rystede
vildt, og Vredesraab og Udbrud af haan-
lig Latter naaede i en forvirret Larm endog
det kongelige Øre. Men Aarsagen sor-
blev en Hemmelighed, indtil Palladsets
Porte aabnedes og et Corps af Kongens
Bueskytter kom frem for Thronens Fod.
Da Kredsen, de dannede, aabnedes, saae
mani Midten af samme to gamle Mænd-I
Kongen brast iHaanlatter ved Synetaf disse
to Hovedincend for Oproret. Han lod sit
Blik svæve hen overfMyriaderne af Miz-
raims Tropper og den kjække, bevæbnede
Gruppe af sine Fyrster, og sagde: »Vove
de at fore Krig mod os med Vindene,
eller med Straaet i deres Teglovne? Er
det ved Borns Aande eller ved den afsæl-
dige Alderdoms hvide Haar at Pharao«ers
nes evige Throne skal omstyrtess«

Ordene gjentoges og gjentoges af de
Omkringstaaende; et Smil spillede paa
Alles Læber, og Overmod foltes i ethvert
Hjerte. De to Formænd for Oproretsyn-
tes langt mere skikkede for Graven end for

s’) Moses og Aaron.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:01:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skanstjern/8/0203.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free