Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
Slagmarken. Begge havde naaet den Al-
der, da Legemet, om endog saa stærkt som
Jern, nedbrydes under Tidens Indflydelse
for at vende tilbage til Støvet, og da
Aanden kun er en Erindring om sit tid-
« ligere Jeg. Dog vare de forskjellige i
deres Udseende. Den Yngste var nedboiet
as Alderen; hans solverhvide Lokker vare
tynde og hans Lemmersvage. Den Ældste
havde derimod endnu noget tilbage, der
mindede om Krigeren. Hans Holdning
var rank, hans Skridt faste og hansØine
liig en Falks. Majeftaetist, kjæk og uop-
hørligt betragtendeMaengden, saae han ud
som en af Ørkenens Fyrster. Hans Bro-
der saae ud ligesom een afBabylons Viis-
mænd, der Nat efter Nat sidder under
Daddelpalmerne og udtyder Stjernerne.
Naar han talede, syntes hans Tunge at
ville negte ham sin Tjeneste; han gyste
tilbage for Kongens Aasyn, som om han
betoges af Frygt for Flammen i hans
Øie, og overlod frygtsomt sit Hverv at
tale tilsKongen til fin srimodigere Bro-
der; dog var der en Bærdighed i hans
bøiede Stilling, for hvilken de omkring mig
staaende Fyrsier stode tilbage, og i hans
frygtsomme og usikkre Stemme laae No-
get, som gjennemtrængte Eens Bryst liig
en Guddoms Røst
Deres beskedne Optræden frelste dem.
Tusinde Hellebarderere t) stode bag Thro-
nen, hvilke øieblikkeligen vilde have sendt
deres Blod rygende til Jorden, hvis Pha-
rao blot havde givet et Tegn. Men hvad
skulde man gjore med to gamle Mænd?
Skulde Kongens Stridsoxer dyppes iBlod,
som Aarene havde bleget«t
»Er dette Oprorerne?« spurgte Pha-
rao haanligt Hovidsmanden for Bue-
skytternr.
»Vi ere ikke Oprorere, o Kongel« lød
den ældste Slaves uforsaerdedeSvar. ,,Vi
Ii) Mænd, bevæbnede med Stridsoxer.
Jsraeliternes Udgang fra Ægygten.
ere Undersaatter af Ægypten3 dog hverken
ved Krig eller ved vor Lov, ei heller med
vor Villie eller med hans Villie, i hvis
Hænder alle Ting ere.«
Lyden af denne klangfulde Stemme,
Synet af hans kraftige Skikkelse, som i
dette Øieblik syntes at blive besjælet af en
ærefrygtbydende Storhed, bragte hele den
uhyre Menneskemasse til at forstumme.
Ordene hørtes i den yderste Ende af Ska-
rer, som om de førtes afsted ved et mæg-
tigt Tryllemiddel, og Tumulten afløstes
øieblikkeligen af en Stilhed liig Gravens.
Fra dette Øieblik ihukom jeg Zaraphs vise
Ord , og jeg tvivlede. Men Kongens
Hjerte var kun som Ilden, naar den endnu
ulmer blandt Skovens Rodder. Boiende
sig forover paa sin Throne, spurgte han
med et Anstrøg af spottende Ydmyghed,
hvad disse nye Frimcend fordrede af Ægyp—
tens Konge. Svaret var bestemt og fri-
modigt". ,,Vi forlange,« sagde Oldingen,
,,at vorde frigivne, og at vi, som det forste
og ædleste Gode af Friheden, maae tilla-
des at dyrke Hebraeernes Gud efter vore
Fædres Love. Og derfor forlange vi at
drage ud i Ørkenen med vort Folk, vort
Qvæg og vor Forniue»« ’""«) —
Mine Øine vare fæstede paa Pha-
raos Ansigt, da Ordene udtaltes. Det
var som en Smelteovns brændende Ild,
og Raseri, Had og Foragt stod præget i
ethvert Træk af hans vilde Aasyn. Med
et Skrig trak han sin krumme Sabel,
sprang ned fra sin Throne og styrtede sig «
ind paa dem for med sin egen Haand at
tage Hevn over dem, som krænkede hans
Rettigheder og hans Værdighed. Men
dette vilde have været en altfor stor Ære
for dem. Vi kastede os over den rasende
Konge, og forhindrede ham fra en Hand-
ling, som vilde have besmittet hans Sværd.
lst) Sammenlign 2 Mosebog 7, 16 og ·
3, 18.
—
t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
