Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jsraeliternes Udgang fra Ægypten
Et Tegn fra Pharao., da vi førte ham til-
bage, bragte de» tusinde Hellebarderere midt
ud i den store Hob. Alt var Flugt
— og Forvirring for Glimtene af de Vaa-
ben, som havde nedlagt saa mange af
Ægvptens Fyrsier under hans ubarmhjer-
tige Regjerings korte Varighed.— Palladset
blev øieblikkelig ryddeliggjortz men de to
Hedraere bleve tilbage, fuldkommen rolige,
og som om de ventede at fremkomme med
sit Forlangende paany, naar Forvirringen
havde lagt sig.
»Slaa dem til Jorden! Lad Op-
rorerne vorde dræbte, Jog deres Kjød givet
Luftens Fugle til Fodel« var Pharaos
201
Bodlerne styrtede ved disse Ord over
dem ligesom Blodhundene over et Daadhr.’
Ikkedestomindre stode de med korslagte
Arme indhyllede i deres Gevanter, og med
deres rolige Blikke fastede paa Himmelen.
Mordvaadnene glimtede i Solen, idet de
havedes paa eengang, men intet Hug paa-
fulgte, de opløftede Arme bleve- standsede i
Luften og holdte tilbage som af en over-
naturlig Magt. Jeg saae paa Fyrsterne
omkring mig, som alle vare stumme af
Forbauselse. Jeg saae paa Pharaoz hans
Ansigt var som en Mands Ansigt, der
otservaldes af en pludselig Bevidsthed om
de Rædsler, som snarligen skulde finde
Befaling. Sted. Hans Legeme vred sig i Pine,
som om Lidelsens Piil havde gjennem-
boret hans Sjæl. Med en Stonnen raadte
han: »Lad Slaverne løst-« og faldt til
Jorden, valtende sig i Krampetroekninger,-
der aldrig kunde være bevirket as Mennesker.
(Fortscettes.)
bi) Det var Sædvane i Ægypten, at de,
som bleve henrettede, bleve ikke begra-
vede,·men deres Legemer henlagdes til
Fode for Rovfuglene. Til Afsiasfel-
sen as denne Skik hentvder udentvivl
Befalingen: »Da skal hans (den Hang-
tes) dode Krop ikke blive Natten over
paa Træet,« osv. (See 5 Mosebog
21, 23.)
skaancssnavient syet-saa
Den 1ste April.
Timelige Anliggender. At nedskrive store Tanker og behandle ophøiede
Emner er udentvivl »meget magtpaaliggende, og at trcenge dybt ind i Evangeliet og
hjælpe til at bringe dets frelsende Sandheder for Dagen og at bidrage til Menneske-
slægtens aandelige Velbesindende er meget passende i theologisk Henseende. Men vi
have ogsaa at gjore med Hverdagslivet, og det er tilvisse ogsaa Menighedens aandelige-
Veilederes Pligt at vaere Hhrder for deres Hjord, og at vare virksomme i at fremme
saavel dens timelige som aandelige Vel. Det er ikke alene de Ældstes Pligt at uddele
til de Hellige det evige Livs Ord, og at vise dem, hvorledes de skulle opnaae en bedre-
Tilværelse i den tilkommende Verden; men det er tillige deres Pligt at lære dem,
hvorledes de skulle sorbedre deres oeconomiske og aandelige Forfatning, og at de, naar
de ere hiemsamlede til det Sted, Herren har ndseet, kunne sorarbeide sig en bedre Tin-
genes Tilstand, medens de ere her paa Jorden, eller rettere i dette Liv. Ncest Menne-
skenes evige Vel har Gud deres timelige Velfærd for Øie, og det tilkommer hans-
Tjenere at tage fat paa Livets sædvanlige Anliggender og at raade hans Folk endog
ti ilsyneladende Smaating. Vi indrømme, at deres Hoioervoerdigheder Erkebifkopperne’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
