Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bibelete
skyllet fra Jordens Overflade. Efter Flo-
den vedblev Gud at aabenbare saadanne
Ting for Menneskene, som vare nødven-
dige til deres Veiledning Dag for Dag
og Aar for Aar; og senere hen skrev Mo-
ses ved Juspirationens Aand en Beret-
ning om Guds Handlemaade med Men-
neskene indtil hans Dage. Denne Beret-
ning udgjør den første Deel af den Bog,
som kjendes under Navn af Bibelen.
De fem Mosebøger indeholde tillige
en Samling af moralske, religieuse og po-
litiste Love; og Gud bød Jsraels Børn,
hverken at føie Noget til eller at tage
Noget fra hans Ord, som indeholdesi
samme. Desuagtet vedblev han fremdeles
at aabenbare sin Villie til sine Tjenere
angaaende Jsraels Børn, og disse Aaben-
baringer fortsattes til omtrent 400 Aar
før Christus; da ophørte de, og Menne-
skene bleve overladte til sig selv. Vifinde,
at fra den Tid af begyndte Jøderne at
adsplittes i Seeter og Partier, alle fore-
givende at udlede deres Lærdomme as de
Skrifter, som i Mangel af Guds Aand
var deres eneste Rettesnor.
Saadan var Tilstanden hos Joderne,
da Messias aabenbarede sig for hine fat-
tige Fistere, som vare enfoldige nok til at
troe paa ham. Medlemmerne af de for-
skjellige Seeter vare alle enige i at for-
følge ham, hvor uenige de end vare i an-
dre Punkter. Det synes, som om de
vidste, hvor farlig Jesu Person og Lær-
dom var for dem Alle. J sine Mirakler
ogi hele sin Optræden gav han Beviser
paa, at han var den Messias, som skulde
komme; men desuagtet tillukkede Sectererne,
som stode ham imod; deres Øine for denne
Kjendsgjerning ; og medens de bekjendte,
at de ventede paa Messias, opfyldte de
Propetierne ved at sorfølge ham til Døden.
For sin Himmelfart gav han Apostlerne i
den Kirke-, han havde organiseret, det Hverd,
at prcedike i den ganske Verden de Grund-
2203
fcetninger, som han havde lcert dem, me-
dens han var iblandt dem. Ifølge denne
Befaling traadte de frem, ledsagede af de
Tegn paa hans Magt og Myndighed, som
han havde lovet dem. I kort Tid opret-
tedes Menigheder paa mange Steder, og
for at undervise og opmuntre dem, skrev
forskjellige af Kirkens Apostler og Ældster
de fire Evangelier og Brevene, som inde-
holdes i det Nye Testamente, saavel som
andre, der nu ere tabte eller forkastede.
Apostleruc døde som Martyrer paa
forskjellige Dele af Jorden, og Menighe-
derne, som de havde opreist, gav den ene
efter den anden efter for den »Uretfcerdig-
heds Hemmelighed-« som allerede ideres
Dage begyndte at »yttre sig lraftigenz« og
da den levende Veileder unddroges dem af
Gud, paa Grund af de stedfindende On-
der, indsaae Menneskene snart Nødvendige
heden af at have en anerkjendt Rettesnor,
og dannede sig derfor een af det skrevne’
Ords døde Vogstav. Da var det, de be-
gyndte at kives om, hvilke Bøger man
skulde anerkjende som det inspirerede Ord.
Den ene »Kirkefader« efter den anden frem-
kom med en Fortegnelse over de Bøger-
han anerkjendte, og alle forskjellige fra
hverandre. Ikke engang Kirkeforsamlins
gerne i Nieaea og Laodicea kunde afgjøre
denne Strid, og den blev ei afgjort, før-
end Kirkeforsamlingen i Carthago udfars
digede en Fortegnelse over de Skrifter, som
nu kaldes det Nye Testamente, og erklæ-
rede, at ingen andre skulde anerkjendes som
bibelske. Saaledes var Oprindelsen til
Samlingen af det Gamle og Nye Testa-
mentes Skrifter.
Her opstaaer et meget vigtigt Spørgs-
maal: Hvad Plads burde disse Skrifter
indtage i Christi Kirke? Og lad os til-
lige, under vore Bestræbelser for at be-
svare samm-e, see hvilken Plads de forskjel-
lige saakaldte christne Kirkesamfund have
anviist dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
