Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
For at besvare dette Spørgsmaal,
maae vi dele Kirkesamsundene i to store
Hovedafdelinger, nemlig Catholiker og Pro-
testanter
stand paa at blive veiledte af Vibel og
Tradition, og sidstnævnte as Bibelen alene.
Begge ere imidlertid enige i at anerkjende
Bibelen som deres fornemste Rettesnor.
Den engelske Kirke erklærer i sin 6te Ar-
tikel, at ,,den hellige SkriftindeholderAlt,
hvad der er nodvendigt til Saliggjorelse,
saa at hvadsomsomhelst der ikke findes i
den, eller kan bevises deraf, er overfladigt
for Mennesket at troe paa som en Troes-
artikel, eller at ansee for nødvendig til Salig-
gjorelse» Den erklærer ,,den hellige Skrift«
for at være de Bogen ,,om hvis guddom-
melige Tkovcerdighed, der aldrig har været
nogen Tvivl i Kirken.« Dersom den nu
skulde handle overeensstemmende hermed,
vilde den blive nodt til at udelukke mange
af Brevene, sont nu indeholdes i det Nye
Testamente. For omtrent 400 Aar siden
var ikke Brevet til Hebroeerne optaget i
den hellige Canon. Den gamle syriske
Udgave indeholder ikke Petri 2det Brev; ei
heller Johannis 2det og 3die Brev, og
Judæ Brev. Origenes antager ikke Ja-
cobs og Judæ Breve i den Fortegnelse,
han udfærdigede i Aaret 210 over Boger,
der skulde anerkj·endes. Cyrtlns i 340 og
Kirkeforsamlingen iLaodicea i 364 ude-
lukkede begge Johannis Aabenbaring. St.
Jerome, en stor Lærd i den latinske Kirke,
urtaler sin Tvivl om Brevet til He-
bræerne. Dersom altsaa den engelske tkirke
holdt sig til sin egen Erkloering, maatte
den udelukke disse sex Boger af den Sam-
ling, som den anerkjender for at være sin
eneste Rettesnor. Det Nye Testamentes
Bøger udvalgtes af uinspirerede Mand af
en stor Deel Breve, osv., som Apostlerne
og Ældsterne i Christi Kirke havde skrevet.
Mange af dem ere tabte, men nogle sin-
des endnu, som siges at være skrevne af
forstnævnte gjorende Paa–
Vil-elen.
Jacob, Paulus, Barnabas, Element, Po-
lykarp og Andre, hvilke ere ligesaa trovær·
dige som dem, der ere optagneiCanonen.
Mange afde gamleKirkefcedre ansee dem der-
for, og henvise til flere as dem i deres
Værker, især til Barnabas’ Brev, som
ogsaa mange af den senere Tids beromte
Mænd have havt Tro paa, saasom Dr.
Clark, Erkebiskop Wake , Whiston og
Andre.
Vi see saaledes, at dersom Bibelen
indeholder al Sandhed, desidde dens Be-
kjendere den ikke; thi efter hvad de selv
have viist os, have de antaget nogle Be-
gei-, som ikke burde være antagne, fordi
llirken betvivlede deres Ægthed, og har
udelukket andre, som deres Hoiaervaerdighe-
der og Lærde troe paa.
Atter, selv om man forudsætter, at
de have den hele Samling af hellige Skrif-
ter, og at den er fri for Vildfarelser, hvor
er saa deres Myndighed til at erklære dem
for tilstrækkelige til Saliggjorelse? De an-
fore 2 Tim. 3, 17. for at bevise dette;
men det maa være indlysende for ethvert
Menneske med sund Fornuft, at de hellige
Skrifter, som her hentydes til, ikke ere det
Nye Testamentes, thi de vare ikke skrevne
paa den Tid. Det ofte anførte Skriftsted
i Johannis Aabenbaring 22, 18. 19 har
intet Hensyn til det Nye Testamente, som
ikke blev samlet for efter den Tid. Det,
saavelsom et lignende Sted i 5te Moseb.
4, 2., sigter øiensynligt kun til den Bog,
hvori Forbudet er givet. Disse Skrift-
steder synes at være de eneste, der kunne
opdrives som Beviser for den antagne Lær-
dom. Det seer i Sandhed ud, som om
de fleste Mennesker have troet den, fordi
den er bleven dem lært, og ansee det næ-
sten som formasteligt at tvivle derpaa.
At sige, at Skriften indeholder Alt,
hvad der er nodvendigt for Saliggjorelstz
er at beskylde Gud og de hellige Skriben-
ter for at vcere Ophav- til al den For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
